Stuerene, det bliver i aldrig.

»Stuerene, det bliver I aldrig«, sagde tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) om Dansk Folkeparti. Først i 1999 og så igen i 2010.

Det ser ud til at mange er enige med Poul Nyrup, for der har været ramaskrig, fra den ellers så tolerante røde blok, overalt på de sociale medier. Det igen har fået folk til liiiige at pointere hykleriet i rød blok og andre igen har frabedt sig at blive kaldt dumme/ignorante/intolerante eller ligefrem racister bare fordi de har stemt på DF. 

Men med 21,1% af stemmerne må man erkende at DF i den grad er kommet ind i stuerne. I Sønderjylland i særdeleshed, hvor næsten hver tredje stemmer på partiet, er der fremgang.
Faktisk er DF det største parti i næsten samtlige valgkredse i hele regionen (kun i Varde kredsen er DF næststørst, men dog stadig med 28,5% af stemmerne).

Så er der nogle lidt mere velovervejede individer der har sat sig ned og beskrevet nogle af mekanismerne bag; fortalt at der skam kan ligge mange bevæggrunde til grund for at stemme på DF. 
Dem der blev hårdest ramt da finanskrisen ramte i 2007, har ikke mærket meget til at den er overstået. I udkantsdanmark er jobs på vej ud af landet, mens polakker og andre østarbejdere er på vej ind for at overtage mange af de jobs der er tilbage; sydlændinge kommer på indbrudstogter i villakvartererne; der bliver længere og længere til sygehus og politi, mens indkøbcentre, skoler og uddannelsesinstitutioner lægges sammen til store enheder 'langt væk'.

Men hvordan ser det så ud i resten af landet, for DF er jo ikke kun gået frem i det sønderjyske?
Vest- og midtsjælland er også 'gule' på oversigterne. Men det stopper jo ikke der. Jeg har jeg som eksil-jyde slået mig ned og stiftet familie  i Lars Løkkes hjemby Græsted i Nordsjælland. Her er DF det største parti med 28,6% af stemmerne, foran Venstre med 23,4%.
Græsted ligger ret langt fra Sønderjylland. Ligeledes Horne (30,2%) i Nordjylland, Læsø (29,5%) eller Greve (26%), hvor Dansk Folkeparti er det parti med flest stemmer.

Dansk Folkeparti er landets næststørste parti. For selv der hvor Dansk folkeparti ikke er det største parti, er det kun i de største byer og i det indre København, hvor partiet ikke får over 20% af stemmerne.
Det kan der være mange grunde til. Bedre velfærd, dagpenge-reglerne, ældre-pleje, danske værdier, salget af Dong og en troværdig Kristian Thulesen Dahl i spidsen, bliver ofte nævnt som årsagen til at man har stemt på Dansk Folkeparti.

Men det er her det går galt. For DF var jo med ved bordet da Dong blev solgt. De stemte for en stramning af dagpengereglerne; de stemte for skattelettelser til de rige og for bankpakkerne. I de byråd hvor DF har indflydelse har de ofte stemt for forringelser af velfærden. Bl.a. ældreplejen som i Faaborg-Midtfyn kommune, hvor Dansk Folkeparti har Anne Møllegaard Mortensen siddende som 1. viceborgmester, har de besluttet at de ældre skal have vakuumpakket mad - smørrebrød til en hel uge, vakuumpakket og leveret til en uge ad gangen.

Dansk Folkeparti har gang på gang vist at de er villige til at sælge ud af velfærd og rettigheder, hvis blot de kan få stramninger i indvandringspolitikken til gengæld. Det må gerne gå ud over de svage, hvis blot det er værre for 'de fremmede', synes devisen at være.
Ytringsfriheden er hellig og ukrænkelig, med mindre man bor i Vollsmose, så skal det være forbudt at se arabisk tv (som Pia Kjærsgaard foreslog i 2010) eller gå med tørklæde i folkeskolen (Kristian Thulesen Dahl 2012), at der kun må tales dansk i folkeskolen (Marlene Harpsøe 2010) og en officielt plan bragt i JyllandsPosten i 2007, om at indvandrere skal tale dansk i hjemmet.

Én ting er hykleriet - for dér er der flere andre partier, i begge blokke, der kan være med -  Noget andet er fremmedhadet, racismen og intolerancen der er partiets egentlige grundlag. 
Midt i en valgkamp, hvor partiet prøver at vise fra sin pæneste side:

Når man stemmer på Dansk Folkeparti, giver man ikke blot udtryk for at man ønsker mere velfærd - man er med sin stemme med til at legitimere ignorance og intolerance. Dorthe Ullemose sammenligner flygtningene med kvæg. Hun prøver senere at 'redde' udtalelsen med at de "lader sig drive som kvæg" - og at der er for mange i bådene og at det jo derfor er livsfarligt - fuldstændig uforstående for at det de 'driver' fra er krig, død og ødelæggelse med livet som indsats. Det er nok ikke for sjov.

Når DF har fået så mange stemmer og er blevet landets næststørste parti, har befolkningen været med til at sige god for den fremmedfjentlighed der florerer i partiet. Racisternes mærkesager fylder, for dem, mere end velfærd og ældrepleje - og det føler de nu er blevet godkendt.
Endda socialdemokratiet har godkendt retorikken. De Konservative er med på vognen.
 Intolerance er blevet ok.
Når Helle Thorning Schmidt i en nøje gennemtænkt - til valget fremstillet - kampagne siger "Når du kommer til Danmark skal du arbejde." er det underforstået "For det regner vi ikke med at du gør, hvis ikke vi tvinger dig til det."
Stop Nazi Islamisme! Den er simpelthen så tåbelig at den er der ingen grund til at komme nærmere ind på.

Vi har legitimeret racismen. Ikke som direkte 'Mogens Kamre - Jesper Langballe - Søren Espersen - Søren og Marie Krarup - racisme. Ikke endnu. Men den er så småt på vej.
Jeg tør æde min hat på at det bliver værre endnu. Tonen er kun blevet grovere. DF er blevet legitime og de har fået momentum. Den indre svinehund er sluppet fri fra tøjlerne og har nu frit spil i hønsehuset.

For Dansk Folkeparti er ikke blevet stuerene. Man kan slæbe svinet ind i stuen, men det vil stadig skide på gulvet. Forskellen fra da - til nu, er blot at nu stinker her i forvejen, så vi bemærker knap nok forskellen.

Men når nu nogen sammenligner DF med nazi-tyskland, er det så ikke lidt langt ude?
Jo.

 - til dels. For den almindelige Dansk Folkeparti-stemme er på ingen måde nazist. Måske ikke engang specielt intolerant.
Men tyskerne blev ikke nazister på én nat. Bevægelsen var længe undervejs. Propagandaen og intolerancen var ikke sådan fra start, som den man så i 1943.
Nazisterne opfandt ikke antisemitismen. Den har floreret i Europa i århundreder. F.eks. var Martin Luther glødende antisemit der mente at man burde brænde deres skoler og synagoger.
Nazisterne startede ikke med at gasse jøderne da de kom til magten i 1933 (de gjorde det ikke engang i fuld offentlighed da det stod allerværst til). 
Det gør dansk Folkeparti heller ikke - og kommer nok aldrig til det. Men umenneskeliggørelsen, fremmedhadet og intolerancens glød er tilstede i partiet - det ulmer og hver gang de får et mandat, bliver der pustet til gløderne. Det bliver mere og mere legitimt at fremstille 'de fremmede' som grundlæggende kriminelle, nassere og som potentielle terrorister.

Dansk folkeparti har ikke løsningen på flygtningeproblemerne. Løsningen skal findes i at stabilisere mellemøsten. Det er der ingen af verdens nationer der formår - og da slet ikke alene. At ignorere problemerne og lukke grænserne er ikke en løsning. Vi kan ikke melde os ud af samfundet, lige så lidt kan vi 'melde os ud' af vores globale ansvar. 

Hvad de indre anliggender angår, så har DF heller ikke løsningen her. At smide folk ud er ikke en mulighed, når de har dansk statsborgerskab og er født og opvokset i Danmark. Deres hjem er her.
Acceptér det, så kan vi begynde at tale konstruktivt om problemerne.

For der er problemer.
Man har placeret traumatiserede flygtninge og ressourcesvage indvandrere i sociale bebyggelser i de fattigste dele af storbyerne (der hvor ingen havde overskudet til at kæmpe imod). Ishøj, Vollsmose, Mjølnerparken, Nivå, Tingbjerg og Gellerupparken. Områder der i forvejen var plaget af høj arbejdsløshed, dårlige sociale vilkår, misbrug og få sociale ressourcer. En coctail der er perfekt, hvis man gerne vil fremstille kriminelle unge. Knap så befordrende er det dog for integrationen.
Det viser sig at man ikke kan lære dansk og dansk kultur fra marginaliserede danskere der heller ikke kan finde ud af at begå sig i det danske samfund.
Dårlige skoler, fattigdom, traumatiserede og fremmedgjorte forældre har svært ved at opdrage deres børn til at blive gode borgere i et samfund de ikke kender og som i bund og grund ikke vil acceptere dem. Det gælder for danskere.
Det gælder i høj grad for indvandrere, der oven i købet har en sproglig barriere at slås med.

I værste fald, så ender nogle muslimer som terrorister på samme måde som når danske unge bliver rockere.
Så når Brian fra Brønby reagerer med at 'skide på systemet' og blive medlem af en rockerklub, hvor han kan få noget "respekt" og præstige, så har Muhammed fra Mjølnerparken ikke samme mulighed. Han befinder sig i en kultur der hader ham - og det gør ondt at blive udstødt af noget der betyder noget for én - så derfor vælger han at samfundet alligevel er noget lort og fratager samfundets mening, dets værdi. Han bliver 'pisse ligeglad'. Så når Brian bliver Rocker, må Muhammed finde på noget andet for at opnå respekt og præstige - han kan blive medlem af en bande eller han kan kæmpe mere direkte mod samfundet og blive terrorist.

Hvis man møder pressede folk med modstand, knækker de eller gør oprør - uanset hvad, er resultatet at de bliver ødelagte - ingen af delene er konstruktivt.

Hvis vi virkelig vil gøre en indsats mod terrorisme, kriminalitet og dovne nassere, så er stigmatisering, stramninger og straf ikke vejen.
Flere pædagoger og fritidklubber med en målrettet indsats for udsatte unge, vil kunne spare os for flere fængsler og betjente på længere sigt.
En social indsats og direkte personlig støtte til familierne vil kunne spare os for en masse problemer. Det vil betale sig ind med færre kriminelle og flere arbejdsduelige - både danskere og ny-danskere.

Faktisk vil vi kunne løse endnu et problem: 'ældrebyrden'.
Hvis vi gider investere i ungdommen, vil vi kunne få stor glæde og gavn af de nye danskere. Vi avler ikke nok selv, til at holde bestanden gående - så hvorfor ikke investere i at lære de nye ordentligt op. 

Det er en investering i vores fælles fremtid - det er fordyrt at lade være -hvis ellers man kan se mere end 4 år frem.

Ytringsfrihed, Demokrati og en Dårlig Statsminister

Efter Muhammed-tegningerne afviste Anders Fogh Rasmussen at mødes med nogle tyrkiske diplomater ang. tegningerne. Han henviste blot til at vi har ytringsfrihed her i landet og at JyllandsPosten var i deres gore ret til at trykke hvad de ville; Også Muhammed med en bombe i turbanen.

»De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«.
Lars Hedegaard i et interview til blogsitet Snaphanen i 2009

Ja, så kan det vel ikke undre at der er en eller anden galning, der føler sig en smule provokeret? Blandt andet mig. Specielt, når jeg mener at kunne huske et par sager hvor danske onkler, fædre og bedstefædre forgriber sig på børn. Var der ikke en sag om et par i Tønder der lejede deres 11-årige datter ud?
Så lad os ikke et øjeblik tro at den slags kun foregår i Islam. 

Når den katolske kirke så bliver grebet med hænderne nede i bukserne på et par tusinde mindreårige drenge og samtidig viser sig at dække over det, så kan man undres over at Lars Hedegaard udpeger Islam som den store synder på dét punkt.

Skal han så skydes pga. de udtalelser? Skal jeg? Vel nok er deres harme berettiget, men ytringsfriheden er netop til for at de kan svare igen – uden brug af vold. Dét alt mange ikke forstår, er at ytringsfriheden ikke er til for at jeg må sige hvad jeg vil, til dem der er enige – men at dem jeg er uenige med, må sige hvad de lyster uden at skulle frygte for deres liv. Jeg er derfor også velkommen til at tage til genmæle. [Ytringsfrihed generelt,  beskrevet i et andet indlæg: http://knueflipper.blogspot.dk/2011/06/ret-men-ogsa-rigtigt.html ].

Så er det lige det med demokratiet.
En relevant sidehistorie er hele det opgør med Anders Fogh Rasmussen der lige har været – han var skyld i den økonomiske krise blev så slem. Han var uansvarlig.
Men var mantraet tidligere, under VKO, ikke netop at han var en dygtig politiker?
Selv de der ikke var enige med ham, var i det mindste enige i at anerkende hans evner som politiker. Men var han det? Han gjorde jo netop en dyd ud af at ignorere kritik. Kendetegnet ved 00’ernes regering, var at de var dem selv nærmest og ikke lyttede til, hverken eksperternes råd, oppositionens kritik eller andre der ikke lige var kernevælgere.

Det er jo ikke just et glanseksempel på en dygtig politiker. Det er faktisk ikke engang særligt demokratisk. Demokratiet burde jo være garant for at man også lytter til mindretallet, indgår kompromisser for at tage mest muligt hensyn til alle og at man ikke blot, i kraft af en flertal, regerer som om man har 100% opbakning i befolkningen.

Demokratiet har trange kår, da de fleste synes at tro, at dem der lykkes at skaffe 90 mandater, kan tillade sig at regere egenrådigt. Uden hensyn.
Uansvarligt. 

Men den går heller ikke.  - VKO sad trods alt i 11 år.
3 gange er det lykkedes, en tilsyneladende uansvarlig regering, at skaffe mere end de 90 mandater der  skulle til for at fortsætte deres hærgen.  Det tyder på en befolkning der enten lider af ansvarsfralæggelse eller politisk-analfabetisme/inkompetente vælgere. Sandsynligvis endda begge dele, tilsat en god portion selvretfærdig egoisme.

Det bringer mig frem til dagens situation -  hvor et mindretal i befolkningen er hængt ud som syndebukke. Hvor retorikken igennem VKOs regeringsperiode er blevet mere og mere fjendtlig og stigmatiserende. Når der så er en der vælger at forsøge at skyde en der har lagt sig ud med hans religion, bryder helvede løs. Mange får deres fordomme bekræftet – ”De voldige muslimer” og ”terror-religion”.
Det sker jævnligt at en tilfældig kristen i USA ,går amok med et automatvåben på en skole, postkontor eller biograf.
Det har intet med religion at gøre.
De er ofte blevet mobbet og nedgjort i en lang periode inden katastrofen indtræffer.
Men folks reaktion er ofte at manden bare var bindegal. Som om dét var en forklaring. [Ofre er altid, per definition, uden skyld]. Problemet er at hvis ikke vi erkender at vi bærer en del af ansvaret for de individer vores samfund skaber, så vil de problemer blot blive værre.
Vi marginaliserer, stigmatiserer og udstøder mere og mere.
Arbejdsløse, pensionister, muslimer, narkomaner, handikappede, indvandrere og flygtninge (og nu lærere og studerende? )kan læse om hvor ringeagtede de er, hvor dyre de er og hvor lidt de yder i samfundet , hver gang de åbner en avis eller tænder for tv’et.
 Vi må nok påregne et vist tabstal, når der ind imellem er en ustabil person der ikke finder sig i det længere.
Man har ikke krav på ’ikke at blive stødt’ eller ’fornærmet’.
Det hører med i et demokratisk samfund, at dem man er uenige med også har ret til at tale deres sag.
Men har vi ikke alle sammen i det mindste krav på at blive behandlet med et minimum af medmenneskelighed og respekt?

"Hun var selv ude om det!"

” Men hvis ofret har flirtet eller været udfordrende klædt, så bærer man selv en del af skylden [i voldtægten]. Det mener knap en femtedel af danskerne ifølge en ny meningsmåling foretaget af YouGov for metroXpress.”[1]

 

Den sætning er måske en anelse misvisende, for både spørgsmål og svar giver anledning til at bede om en uddybning. Er voldtægtsmanden så uden skyld eller kun delvist skyldig? Hvis hun er delvist medskyldig, skal de så dele straffen? Skal hun forvente en voldtægt pga. udfordrende påklædning?
Og er tilliden til mig, som mand, så lille at man regner med at jeg ikke kan styre mine lyster, når blot der luftes lidt bagdel og bryster?
Hvis hun oven i købet smiler og sender mig frække blikke, så er det ok at jeg tænker: ”Hun vil det hele!” og så skide på at hun siger stop, gør modstand, kradser, råber om hjælp, græder og skriger? – Hun ville jo selv….. Hun lagde jo selv op!
Ja, men hun sagde sq også fra igen.

Så er det hele redeligheden med falske anmeldelser, hvor det hele er foregået med velvillighed og hun så fortryder og anmelder partneren fordi kæresten, derhjemme, finder ud af noget. Den slags piger burde kvinderne selv klynge op og udstille som de nederdrægtige kujoner der er. Sådan en kujon ødelægger mandens liv og omdømme og gør voldtægtsager til et endnu større helvede for de piger der har været udsat for det.

Med det ad vejen, kan vi nu diskutere reel voldtægt. Den hvor hun klart, eller endog mindre klart, siger fra.
For selv i de situationer hvor pigen af en eller anden grund ikke tør gøre aktivt modstand, er det helt og holdent hans ansvar. Det er begges ansvar at være opmærksom på om partneren faktisk ønsker sex. Er man i tvivl, bør der være nogle heftige alarmklokker der ringer i ens moralske bevidsthed, for man risikerer at gøre en potentiel partner til offer.

Tilbage til spørgsmålet: er en evt. voldtægt, kvindens egen skyld, hvis hun flirter eller går udfordrende klædt? Ud fra ovenstående burde man jo trygt kunne gå ud fra, at jeg mener at det alene er mandens skyld og at hun ikke kan tildeles en del af skylden. For så vidt, ja. 

Men!
Lige som det helt og holdent er tyvens skyld, når jeg efterlader min cykel ulåst på stationen og den bliver stjålet – eller at min pung forsvinder fra et omklædningsrum uden opsyn – eller ruden til bilen bliver smadret og min laptop bliver stjålet fra forsædet… Så er forsikringen ikke rigtig villig til at betale.

Jeg ved jo at den slags personer findes. Jeg ved at de er nemme at friste – og frister dem, det gør jeg jo ved at lade goderne ligge fremme og let tilgængelige.
Jeg ved også at der bliver stjålet fra banker og guldsmede med super sikkerhedsforanstaltninger, ligesom kvinder i burkaer og gamle damer også bliver voldtaget. Det er dog betydeligt mere fristende at tage noget der danser lige for næsen af en.

Så piger – gå endelig udfordrende klædt. Flirt til du skammer dig. Dans frækt og vis dig frem – men gør det under opsyn. Sørg for du ikke bliver efterladt som en ulåst cykel på stationen, når du skal hjem.
Det er ikke din skyld. Han burde kunne styre sine drifter.
Han burde vide bedre. Det gør langt de fleste også – men nogle gange møder man bare én der ikke kan kende forskel på dit og mit – en der ikke forstår et nej. En der er ligeglad med hvem han krænker.
Det er helt og holdent hans skyld – men han er ligeglad.

---

[1] http://www.metroxpress.dk/nyheder/voldtaget-du-havde-jo-ogsa-nedringet-kjole-pa/KObmar!pTslLTZGIsMg/

Hvorfor spiser de ikke bare kage?

Da Marie Antoinette fik at vide at folket sultede, skulle hun efter sigende have udtalt ’Hvis folk er slutne, hvorfor spiser de så ikke bare kage?’ – Det er formentlig en skrøne, men det er med til at illustrere hvor lidt indsigt magthaverne havde i borgernes dagligdag. Som de fleste ved, så endte Marie Antoinette sine dage på skafottet under den franske revolution. Befolkningen havde fået nok af at blive undertrykt og udpint.

Da Bill Young, Republikansk repræsentant i USA's kongres, blev spurgt om han gik ind for at hæve mindstelønnen, svarede han ’Nej, få dig dog et arbejde.’ 

Lige nu er der en del der gør grin med at Enhedslisten taler om revolution inden for en overskuelig fremtid. Tanken er åbenbart latterlig. Ved første øjekast er det da også svært at se hvorfor man skulle gå så drastisk til værks. Vi lever trods alt ikke under et feudalt tyranni. Vi har medindflydelse via det repræsentative demokrati. Vi har personlig frihed, religionsfrihed og kan i bund og grund gøre som det passer os.
Hvad er det så Enhedslisten er så sure over?

Nu er jeg selv medlem af Enhedslisten, selv om jeg ikke er helt enig på alle punkter. Mange af de nye medlemmer kommer fra SF og Socialdemokratiet, der på ingen måde lever op til de røde idealer. For de nye medlemmer er Enhedslisten måske lige en tand for ekstreme, men de er det eneste alternativ til de blå dogmer. For mig er det desværre den anden vej rundt. Enhedslisten er lige i underkanten af hvad jeg mener, er socialistisk nok. Mit politiske udgangspunkt er mere ekstremt på mange punkter – og jeg må nok hellere prøve at forklare hvorfor.

Hvis man kigger lidt hurtigt igennem historiebøgerne, så vil man kunne finde et mønster. Nogle få sidder på magten og alle ressourcerne. Magthaverne bliver omstyrtet af deres nærmeste, ved hjælp af almindelige borgere igennem et oprør. Efter oprøret sætter oprørslederne sig på magten, borgerne bliver nu undertrykt i det nye system og det hele starter forfra.

Lad os se på de nye ’konger’ og ’paver’. Adidas, der er officiel OL-sponsor, sammen med bl.a. Coca Cola og MacDonnalds (der med deres produkter jo ligger lige op og ned af den olympiske ånd?). Adidas har fabrikker, der producerer det officielle OL-merchandise i Cambodja. De har baseret produktionen på underbetalte arbejdere. Arbejderne får hvad der svarer til kr. 370,- om måneden. De kan få sygesikring og en løn på kr. 730,- hvis de er villige til at arbejde 10 timer om dagen. Arbejde 45 timer om ugen til 370,- og nul sigesikring og så har de ikke engang råd til at købe de produkter de selv producerer. Ikke fordi produkterne er voldsomt dyre at fremstille. Materialerne koster næsten ingenting. Lønnen er latterligt lille, men profitten er enorm. Det er avancen på over 1.000% arbejderne betaler for.  – lav løn og skyhøj profit. Nike og Reebok gør detsamme, så hvorfor ikke?

Og så er det man bør spørge sig selv om hvorfor vi tillader at nogens arbejde er så lidt værd? Hvorfor nogen skal leve i fattigdom og elendighed mens andre har retten på deres side, når de udnytter det på det groveste.
Så er det lidt underligt at man i den vestlige verden har en ide om at alle kan blive rige, hvis blot man er flittig nok. Hvis det var rigtigt, ville de fleste fabriksarbejdere i 3.verdenslandende være stinkende velhavende…. Det er jo ikke just tilfældet.
50-60 timers arbejdsuger, ingen ferie, barselsorlov, sygesikring, pension eller frynsegoder. Elendig løn (selv efter Cambodjansk standard, hvor det kræves ca. 1600.- pr mdr. for en familie at overleve), kummerlige arbejdsforhold og frygtelige levevilkår. Ja, de har sq grund til at revolutionere og kappe hovedet af undertrykkerne.
Ja, ja – det er u-landene. 3.verdens lande. Gjorde de oprør, ville det være som en lille prut ved siden af gylletanken. 

Men hvad så her i den vestlige verden?

Manipulation af Libor-renten med en gevinst på milliarder – betalt af boligejerne, højrisiko derivater, CDS, CDO, sup-prime lån, tvangsauktioner, og bankpakker til ’to-big-to-fail’ bankerne – betalt af skatteyderne.  

Først så spiller finansmarkedet højt spil. De udsteder, opkøber og handler med risikable lån og forsikringer i stor stil. Pyramidespillet er risikabelt, men afkastet er enormt. De store banker tjener kassen i perioden op til krisen. Men som alle pyramidespil, så går det galt. Kæden brister og den amerikanske stat er nødt til at redde de nødlidende banker, der skønnes for store til at man ’har råd til’ at de går konkurs. Billioner bliver postet i finansmarkedet, der kvitterer med milliardbonusser til direktørerne der ledte den globale økonomi ud i krisen.
Der ruller ingen hoveder i finansverdenen.

En del af de store kanoner skulle stå skoleret for kongressen i USA, men slap med et rap over nallerne. Deres forklaring: ’det kunne vi da ikke ha’ forudset..’
Enhver kunne have forudset det – mange forudså det, men, som med den globale opvarmning, blev det ignoreret, fordi indtjeningen var enorm og konsekvenserne først ville melde sig senere.

Der var ingen fængslinger eller domme for svindel. På trods af at lånene var uigennemskuelige og nogle sub-prime-lån, var designet så låntagerne umuligt kunne betale. De var designet så banken ville ende med at eje huset, der på det tidspunkt blev ved med at stige i værdi og var nemt at afsætte. Selv folk der havde betalt huset ud, og blot tog et lille lån i friværdien, endte med at blive sat på gaden pga. nogle sky-høje renter, der eksploderede pga. en lille teknisk detalje i låneaftalen – f.eks. det at man blot undersøgte hvad et billån kostede i en anden bank, var nok til at renten på huslånet mangedobledes. Folk fik frarøvet deres hjem. 'Deres egen fejl’ lød det, på trods af at selv folk med universitestgrader i matematik eller økonomi ikke kunne gennemskue kontrakterne.
Det var i den periode vi indførte afdragsfrie lån i Danmark, på trods af at de netop havde haft det i 10 år i England og der på det tidspunkt var en voldsom stigning i tvangsauktioner, nu da folk skulle til at afdrage på deres lån. Det er snart 10 år siden nu – mon ikke vi kommer til at opleve det samme – specielt nu da huspriserne skraber bunden og folk ikke har mulighed for at sælge sig ud af problemerne?

Nå, men på trods af alle skandalerne, så var der faktisk kun én stor finansmand der blev sat bag tremmer – han havde svindlet som de andre, risikable pyramidespil og gambling på højt plan. Forskellen på Bernard Madoff og alle de andre slyngler var at han havde svindlet med investorernes penge – og ikke de almindelige husejere.

Så, efter bankpakker, både herhjemme, i resten af Europa og i særdeleshed USA, så skulle man tro at de havde lært lektien?

Hvis man er ’to-big-to-fail’ og får milliarder i officielle redningspakker, endnu en del milliarder i uofficielle ekstremt billige statsgaranterede lån ud af nationalbankens reserver, plus at den amerikanske nationalbank køber de risikable CDO’er til fuld pris. Når der så er ro på, sælger staten det risikable CDO-lort tilbage til bankerne, der øjner en god forretning, til halv pris. Nu sidder de så igen med formuer bundet til en bombe, som bliver solgt videre ud i systemet.  For nylig takkede en af de største banker i verden, JP Morgan/Chase så med en tur i finanscasinoet og et lille ’gambling’ tab på 2 milliarder dollars (plus det kæmpe børstab = $9 milliarder). JP Morgan/Chase ender med et tab på ca. 35 milliarder kr.

Konsekvenser?

Man skulle tro at der så blev strammet op. Man skulle tro at der ville blive sat undersøgelser i gang og nogen til at kontrollere hvad der foregår i den verden.
Det er så desværre ikke tilfældet. Man kunne forledes til at tro at en af årsagerne kunne være den enorme kampagnestøtte stort set alle amerikanske politikere modtager fra finansverdenen. F.eks. modtog Obama millioner af dollars i kampagnebidrag fra bl.a. banken Goldman-Sachs. Det er så lidt påfaldende hvor mange tidligere finansfolk, specielt tidligere Goldman-Sachs ansatte der fungerer som rådgivere, ambassadører, ministre og chefer for Obama-administrationen. En del har Obama arvet fra Bush, som har overtaget dem fra Clinton osv….

Det er lidt skræmmende at tænke på at branchen har fundet ud af, "The highest return on assets is always a political contribution." 

Lobbyisme og donationer giver et enormt afkast. Det var ikke tilfældigt at Clinton afskaffede en masse besværlige regler og tillod sammensmeltningen af ’låne-banker’og investeringsfirmaer til gigantiske finansielle enheder. At Bill Clintons økonomiske rådgiver og finansminister var tidligere goldman-Sachs formand. Ligesom det heller ikke var tilfældigt at George W. Bush tillod at inddrage naturreservater til olieboringer da olieselskaberne havde betalt for hans præsidentkampagne og at Hilliburton fik kæmpe kontrakter i Irak, når nu farmand sad i bestyrelsen. 

Der er lobbyister for våbenindustrien, der selvfølgelig gerne vil bilde folk ind at det at kunne bære skydevåben er nødvendigt for at kunne beskytte sig selv og sin familie. Hvis de så samtidig kan få foden indenfor i den næste krig er pengene givet godt ud. Den usammenligneligt største post på budgettet er militæret. Det amerikanske forsvar koster mere pr. år, end hvad f.eks. NASA har kostet i alt, siden det startede.

Global opvarmning og CO2-kvoter er det rene gift for bil industrien og for de store olieselskaber, så de danner fælles front og USA er stadig et af de største miljø-svin i verden. 

En af de dommere der skulle være med til at afgøre om Obama-care var forfatningsstridigt, altså at det at alle skulle have ret til sygesikring og samtidig sætte et loft over hvad det må koste, skulle være ulovligt. En af højesteretsdommernes kone modtager hundreder af tusinder dollars hvert år – af private sygesikringsfirmaer. Gæt engang hvad den dommer stemte i den sag.

Herhjemme har tidligere forsvarsminister Peter Gade (V) fået tilbudt job i våbenindustrien og tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) blev direktør for den største kæde af privathospitaler i Danmark, Aleris.

"The highest return on assets is always a political contribution."
Men på trods af et en del politikere er fuldstændigt ude af trit med befolkningen og andre meler deres egen kage, så er det nok amerikanerne der starter med at klynge deres ledere og finansfolk op.
Revolutionen starter nok ikke i Danmark. Liberal alliance er godt nok lige så købt og betalt som Bjarnes cykelhold, med den eneste lille detalje at Team Saxobank har navet trykt på trøjerne.

Erhvervslivet og finansverdenen er de nye konger og paver, der dikterer hvad der er godt.
Det der er godt for de velhavende er godt for alle lyder dogmet.
Skattelettelser for de rige, mindre kontrol med finansverdenen, privatisering af offentlige instanser osv.
At lavere skat motiverer til mere arbejde, holder ikke.
At strammere dagpengeregler motiverer til at få folk i arbejde holder heller ikke.
At de rige skaber arbejdspladser og vækst har ikke kunnet bevises – på trods af talrige undersøgelser.
At dem der tjener meget er mere flittige er en skrøne og at flittighed fører til rigdom er en illusion.
Faktisk har undersøgelser vist at en stor belønning ofte har den modsatte effekt på kreativitet – at motivationen er interessedrevet og til en vis grad også på præstige. http://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc

Når mantraet er ’vækst’i en verden med begrænsede ressourcer, har man misforstået noget.
Stabilitet er nok det eneste reelle alternativ.
Hvis man tror man kan spare sig ud af krisen, vha. nedskæringer, stramninger og fyringer, har man ikke forstået at statens ansatte også er statens ’kunder’. Kunder uden penge er dårlige kunder, det giver sig selv…
At tro at stramninger på dagpenge får flere ud i arbejde, viser blot at man ikke har fattet situationen. Når der er 150 ansøgninger på en folkeskolelærerstilling, så er det ikke fordi man ikke er kvalificeret eller at man er doven, når man ikke får jobbet. Stramninger hjælper ikke i den situation. De i alt 3000 Vestas for nyligt har fyret, er jo ikke blevet arbejdsløse fordi de er dovne. Men de kan jo bare spise kage?

Hvis man vil have indflydelse og magt, så gør man klogt i at være lidt risikovillig, kold, kynisk og selvretfærdig. Alternativt kan man lade sig føde af nogle ressourcestærke forældre, der har råd til at putte en i privatskole med de andre ressourcestærke, hvor hjælpen og støtten er nærmere pga. en lavere klassekvotient, hvor lærerne har tid og overskud fordi de vanskelige elever bliver sorteret fra.

Man bør under ingen omstændigheder vælge nogle forældre med anden etnisk baggrund end dansk, der bor i f.eks. voldsmose i Odense, mjølnerparken i Aarhus eller Københavns nordvestkvarter. Forældre der er arbejdsløse og med naboer der ressourcemæssigt befinder sig i bundet af samfundet gør vejen til universitetet væsentlig længere og mere besværlig. Faktisk stiller det en væsentlig længere fra en uddannelse og et langt og sundt liv, end det gør hvis man kommer fra Holte.
Uanset hvad du gør, så lad være med at blive født af forældre i Nigeria, Zimbabwe eller Sudan, det er rent selvmord.

Hvis man tror at socialisme er det samme som kommunisme, kan jeg godt forstå at folk ryster på hovedet af partier som enhedslisten. Men hvorfor er der nogen der har fortjent at få mere end andre?
Hvorfor skulle staten ikke kunne drive bankvirksomhed, som på kapitalistiske vilkår, men med statslig forsigtighed – så befolkningen kunne havde deres sparepenge et sikkert sted?
Hvorfor skulle staten ikke kunne drive et supermarked, med indkøb og tilbud, som Føtex og Brugsen, drevet af udbud og efterspørgsel, men hvor overskuddet gik til statens budget.
Vi har ikke brug for at en mellemmand, eller investorer skummer fløden og befolkningen betaler for deres profit – og da slet ikke når de penge så bliver investeret i at flytte produktionen ud af landet – for at maksimere profitten.

Er ’at tjene’ det samme som ’at fortjene’?
En fodboldspiller som Christiano Ronaldo garanterer Real Madrid en kæmpe indtjening, men hvad er den reelle værdi af hans arbejde?
En universitetsprofessor der forsker i en vaccine for kræft, til gavn for samfundet tjener kun en brøkdel af en professionel fodboldspiller i FC Barcelona. Arbejder han derimod for Novo Nordisk, der kan tage patent på vaccinen, så er lønnen en anden – pga. profitten, ikke den menneskelige værdi.
En skuespiller garanterer filmselskabet en milliardomsætning. Det gør en sygeplejerske ikke ligefrem.
En gennemsnitlig bankansat der har med private kunder at gøre, tjener end del mindre end dem i erhvervsafdelingerne, men dog stadig det dobbelte af en lærer eller en pædagog – fordi de små bæster ikke giver noget afkast. Børn er en underskudsforretning, mens der er penge i penge – men er det mere værd?

I stedet for kun at have en mindsteløn, kunne man måske også spekulere i et løn-loft.
Vi har ressourcer nok til at brødføde hele verden – men økonomien står i vejen for viljen til at give alle mulighed for et værdigt liv.

En revolution i Danmark vil ikke gøre den mindste smule forskel i verden. En socialistisk regering vil kollapse, hvis den blot er lokal.
For globalt set, sidder kongerne stadig på magten.
Det er utopi at tro at dem der sidder på magten nogensinde vil tillade at man fordeler deres ressourcer ligeligt.

Hvis vi er heldige får amerikanerne nok. Forhåbentlig vågner de op af deres ignorante lønslavetilværelse og klynger tyrannerne op i lygtepælene langs Wall street og foran det hvide hus. Bl.a. fordi reallønnen er halveret og arbejdstiden er steget siden 70’erne – mens de rigestes indkomst er steget med over 200%.
At det går op for folk at deres friheder og rettigheder er blevet solgt for en slik, pakket ind i undskyldninger omkring terror, national sikkerhed og vækst.

Det er trist at liberalismen ikke længere står for friheder og rettigheder for folket.
Personlig frihed er blevet erstattet med økonomisk frihed og personlige rettigheder er blevet overdraget til de multinationale selskaber.
USA's højesteret har erklæret at ’corporations’ har samme rettigheder som personer, på trods af at investorerne ikke kan stilles personligt til ansvar.