Folkekirken og homovielser

Inden for de fleste arter forekommer der homosexualitet. Ekseplerne er utallige: nogle fåreavlere har problemer med at få deres præmievæddere til at gå på fårene i stedet for hinanden – det kommer der jo ikke mange lam ud af. Et pingvinpar i Kinas Polarland Park zoo forsøgte at stjæle æg, da de ikke kunne få nogen selv, de var nemlig begge hanner. Central Park Zoo har også haft problemer. Oftest er det dog det snerpede religiøse publikums reaktioner over pingvinernes naturlige adfærd, der udgør hovedparten af problemet.
Delfiner, chimpanser, bavianer, kaniner osv. Det er over alt. Ganske naturligt. Det unaturlige, det eneste vi ikke ser i naturen, er homofobi og eksklusion pga. sexuelle præferencer. Den står vi homosapiens alene med.

Nu har vi så fået en ny kirkeminister der tager den gamle sag op igen: skal kirken vie homosexuelle? Kirken siger nej. 

De gamle støvede historier, baseret på bronzealder’visdom’ forkaster den slags og foreslår en hyggelig fælles stening af de lykkelige par. Nu er den danske folkekirke heldigvis lige så slatten som en portion vandmandssuppe, så de har svaret med et lidt mildere ”’ALDRIG I LIVET’ – men de kan da få en lille uforpligtende velsignelse af de mere ’liberale’ præster, der måtte ha’ lyst til det.”
Den nye kirkeminister har dog en mærkesag der skal få homovielserne på programmet i folkekirken. Det pudsige er dog, at ikke engang på Københavns rådhus kan man blive ægtefæller, mand og mand, kvinde og kvinde. Man kan indgå et registreret partnerskab, men man bliver altså ikke ægtefolk. Lad os lige fixe dén fejl først.
Den næste fejl er så obligatorisk medlemskab, fra fødslen og navneattest på kirkekontoret. WTF? Det hører til i CPR-registret og ikke så mange andre steder. Det eneste man måske kunne forsvare at sætte på som obligatorisk er RKI. Samtidig er det jo sværere at melde sig ud af folkekirken, end det er at opsige sit telefonabonnement.

Ok – så lad os se på kirken. Præmisserne er egentlig ganske enkle: Hvis kirken skal modtage støtte og ressourcer fra staten, så skal den filenfløjtme ’put up’. Så er den statens bitch. Købt og betalt. Statens bygning, statslig ansat, statens døbe-kumme og statens probagandastol. Statens alter/ego og statens kirkegård. Hvad så end den gudsjammerlige gamle bog siger, så er alt købt og betalt. Staten bestemmer. Så er sagen egentlig ret klar – folkekirken er statens kirke, på godt og ondt.

Men kan kirken leve med det? Og hvad fa’en skal vi med en kirke, en obligatorisk folkekirke, i et land med religionsfrihed og en agnostisk, indifferent og a-religiøs befolkning? Der er egentlig ganske få ’kristne’ i landet. De fleste har en ’der er sikkert mere mellem himmel og jord’-holdning, eller ’tjooo, det har jeg ikke tænkt så meget over’-holdning, eller en ’jeg tror da på noget af det og der er da mange gode historier i bibelen’-holning. De færreste aner ikke noget som helst om noget, der stikker dybere end Lukas-evengeliet, der læses op hvert år til jul; et par ordsprog og noget med at elske sin næste. Det der med Noahs ark, skabelsesberetningen, jomfrufødsel, babelstårnet, Sodoma og Gomorra, stening, hor mord og guds infantile arrigskab, bliver der ikke gjort meget ud af.
Man har ca. samme forståelse for biblen og dens ord, som de folk der tager et kranie op og citerer ”to be or not to be…” har forståelse for Shakespeares Hamlet.

Så til pointen – jeg mener faktisk ikke at kirken skal vie homosexuelle. Det er så meget imod biblens unaturlige grundidé at jeg sagtens kan forstå at det for mange præster er uacceptabelt. De der ikke mener det er uacceptebelt tager ganske enkelt fejl.
Jeg mener derimod at samfundet skal acceptere homosexualitet og at ægteskab er et forhold mellem mennesker, uanset køn. (Faktisk går jeg så langt som at sige at de ikke nødvendigvis skal være to – hvis 3 personer finder ud af at de fungerer fint sammen, så lad dog dem om det. Men det vil desværre nok blive misbrugt i praksis). 

Så kan kirken stå på hovedet og kalde helvedes flammer ned over de syndige, nægte homosexuelle adgang. Bare de gør det uden for statens budget.
Der er noget uforeneligt mellem en stat med friheder og tolerance på den ene side og så en bronzealderbaseret intolerant religion (ja,ja, reformeret for 500 år siden af en syg intolerant antisemit – det var tidsånden  - igen, igen) på den anden.

Kort sagt – folkekirken hører ikke hjemme i et demokratisk land, med et liberalt og tolerant menneskesyn. Kirken er grundlæggende intolerant, udemokratisk og konservativ. Hvis man fjerner de præmisser der gør den så uforenelig med den danske befolkning, så ender man med det vi ser i dag – en indholdsløs instans der er statens åndelige lakaj, men uden noget reelt åndeligt indhold eller funktion. Det der gør kristendommen til kristendom er sat ud af funktion. Det er ren ’kejserens nye klæder’.
Kirken som åndelig instans er overflødig, klodset og vattet. – klip nu navlestrengen og lad den bare dø i fred.

Omvendt er det måske at foretrække, frem for en stærk uafhængig marketingsmaskine, som vi ser hos kirkerne i USA. Mit håb er dog at folkekirken efterhånden er klar til at ta’ monakiet ved hånden og dø, stille og roligt, uden nogen opdager det, eller tager sig af det. Og at folk efterhånden har fået så meget viden og indsigt at de kan leve uden bronzealderstammernes gætterier om hvordan verden hænger sammen. Vi ved efterhånden bedre.