Da Marie Antoinette fik at vide at folket sultede, skulle hun efter sigende have udtalt ’Hvis folk er slutne, hvorfor spiser de så ikke bare kage?’ – Det er formentlig en skrøne, men det er med til at illustrere hvor lidt indsigt magthaverne havde i borgernes dagligdag. Som de fleste ved, så endte Marie Antoinette sine dage på skafottet under den franske revolution. Befolkningen havde fået nok af at blive undertrykt og udpint.
Da Bill Young, Republikansk repræsentant i USA's kongres, blev spurgt om han gik ind for at hæve mindstelønnen, svarede han ’Nej, få dig dog et arbejde.’
Lige nu er der en del der gør grin med at Enhedslisten taler om revolution inden for en overskuelig fremtid. Tanken er åbenbart latterlig. Ved første øjekast er det da også svært at se hvorfor man skulle gå så drastisk til værks. Vi lever trods alt ikke under et feudalt tyranni. Vi har medindflydelse via det repræsentative demokrati. Vi har personlig frihed, religionsfrihed og kan i bund og grund gøre som det passer os.
Hvad er det så Enhedslisten er så sure over?
Hvad er det så Enhedslisten er så sure over?
Nu er jeg selv medlem af Enhedslisten, selv om jeg ikke er helt enig på alle punkter. Mange af de nye medlemmer kommer fra SF og Socialdemokratiet, der på ingen måde lever op til de røde idealer. For de nye medlemmer er Enhedslisten måske lige en tand for ekstreme, men de er det eneste alternativ til de blå dogmer. For mig er det desværre den anden vej rundt. Enhedslisten er lige i underkanten af hvad jeg mener, er socialistisk nok. Mit politiske udgangspunkt er mere ekstremt på mange punkter – og jeg må nok hellere prøve at forklare hvorfor.
Hvis man kigger lidt hurtigt igennem historiebøgerne, så vil man kunne finde et mønster. Nogle få sidder på magten og alle ressourcerne. Magthaverne bliver omstyrtet af deres nærmeste, ved hjælp af almindelige borgere igennem et oprør. Efter oprøret sætter oprørslederne sig på magten, borgerne bliver nu undertrykt i det nye system og det hele starter forfra.
Lad os se på de nye ’konger’ og ’paver’. Adidas, der er officiel OL-sponsor, sammen med bl.a. Coca Cola og MacDonnalds (der med deres produkter jo ligger lige op og ned af den olympiske ånd?). Adidas har fabrikker, der producerer det officielle OL-merchandise i Cambodja. De har baseret produktionen på underbetalte arbejdere. Arbejderne får hvad der svarer til kr. 370,- om måneden. De kan få sygesikring og en løn på kr. 730,- hvis de er villige til at arbejde 10 timer om dagen. Arbejde 45 timer om ugen til 370,- og nul sigesikring og så har de ikke engang råd til at købe de produkter de selv producerer. Ikke fordi produkterne er voldsomt dyre at fremstille. Materialerne koster næsten ingenting. Lønnen er latterligt lille, men profitten er enorm. Det er avancen på over 1.000% arbejderne betaler for. – lav løn og skyhøj profit. Nike og Reebok gør detsamme, så hvorfor ikke?
Og så er det man bør spørge sig selv om hvorfor vi tillader at nogens arbejde er så lidt værd? Hvorfor nogen skal leve i fattigdom og elendighed mens andre har retten på deres side, når de udnytter det på det groveste.
Så er det lidt underligt at man i den vestlige verden har en ide om at alle kan blive rige, hvis blot man er flittig nok. Hvis det var rigtigt, ville de fleste fabriksarbejdere i 3.verdenslandende være stinkende velhavende…. Det er jo ikke just tilfældet.
50-60 timers arbejdsuger, ingen ferie, barselsorlov, sygesikring, pension eller frynsegoder. Elendig løn (selv efter Cambodjansk standard, hvor det kræves ca. 1600.- pr mdr. for en familie at overleve), kummerlige arbejdsforhold og frygtelige levevilkår. Ja, de har sq grund til at revolutionere og kappe hovedet af undertrykkerne.
Ja, ja – det er u-landene. 3.verdens lande. Gjorde de oprør, ville det være som en lille prut ved siden af gylletanken.
Men hvad så her i den vestlige verden?
Manipulation af Libor-renten med en gevinst på milliarder – betalt af boligejerne, højrisiko derivater, CDS, CDO, sup-prime lån, tvangsauktioner, og bankpakker til ’to-big-to-fail’ bankerne – betalt af skatteyderne.
Først så spiller finansmarkedet højt spil. De udsteder, opkøber og handler med risikable lån og forsikringer i stor stil. Pyramidespillet er risikabelt, men afkastet er enormt. De store banker tjener kassen i perioden op til krisen. Men som alle pyramidespil, så går det galt. Kæden brister og den amerikanske stat er nødt til at redde de nødlidende banker, der skønnes for store til at man ’har råd til’ at de går konkurs. Billioner bliver postet i finansmarkedet, der kvitterer med milliardbonusser til direktørerne der ledte den globale økonomi ud i krisen.
Der ruller ingen hoveder i finansverdenen.
Først så spiller finansmarkedet højt spil. De udsteder, opkøber og handler med risikable lån og forsikringer i stor stil. Pyramidespillet er risikabelt, men afkastet er enormt. De store banker tjener kassen i perioden op til krisen. Men som alle pyramidespil, så går det galt. Kæden brister og den amerikanske stat er nødt til at redde de nødlidende banker, der skønnes for store til at man ’har råd til’ at de går konkurs. Billioner bliver postet i finansmarkedet, der kvitterer med milliardbonusser til direktørerne der ledte den globale økonomi ud i krisen.
Der ruller ingen hoveder i finansverdenen.
En del af de store kanoner skulle stå skoleret for kongressen i USA, men slap med et rap over nallerne. Deres forklaring: ’det kunne vi da ikke ha’ forudset..’
Enhver kunne have forudset det – mange forudså det, men, som med den globale opvarmning, blev det ignoreret, fordi indtjeningen var enorm og konsekvenserne først ville melde sig senere.
Der var ingen fængslinger eller domme for svindel. På trods af at lånene var uigennemskuelige og nogle sub-prime-lån, var designet så låntagerne umuligt kunne betale. De var designet så banken ville ende med at eje huset, der på det tidspunkt blev ved med at stige i værdi og var nemt at afsætte. Selv folk der havde betalt huset ud, og blot tog et lille lån i friværdien, endte med at blive sat på gaden pga. nogle sky-høje renter, der eksploderede pga. en lille teknisk detalje i låneaftalen – f.eks. det at man blot undersøgte hvad et billån kostede i en anden bank, var nok til at renten på huslånet mangedobledes. Folk fik frarøvet deres hjem. 'Deres egen fejl’ lød det, på trods af at selv folk med universitestgrader i matematik eller økonomi ikke kunne gennemskue kontrakterne.
Det var i den periode vi indførte afdragsfrie lån i Danmark, på trods af at de netop havde haft det i 10 år i England og der på det tidspunkt var en voldsom stigning i tvangsauktioner, nu da folk skulle til at afdrage på deres lån. Det er snart 10 år siden nu – mon ikke vi kommer til at opleve det samme – specielt nu da huspriserne skraber bunden og folk ikke har mulighed for at sælge sig ud af problemerne?
Nå, men på trods af alle skandalerne, så var der faktisk kun én stor finansmand der blev sat bag tremmer – han havde svindlet som de andre, risikable pyramidespil og gambling på højt plan. Forskellen på Bernard Madoff og alle de andre slyngler var at han havde svindlet med investorernes penge – og ikke de almindelige husejere.
Så, efter bankpakker, både herhjemme, i resten af Europa og i særdeleshed USA, så skulle man tro at de havde lært lektien?
Hvis man er ’to-big-to-fail’ og får milliarder i officielle redningspakker, endnu en del milliarder i uofficielle ekstremt billige statsgaranterede lån ud af nationalbankens reserver, plus at den amerikanske nationalbank køber de risikable CDO’er til fuld pris. Når der så er ro på, sælger staten det risikable CDO-lort tilbage til bankerne, der øjner en god forretning, til halv pris. Nu sidder de så igen med formuer bundet til en bombe, som bliver solgt videre ud i systemet. For nylig takkede en af de største banker i verden, JP Morgan/Chase så med en tur i finanscasinoet og et lille ’gambling’ tab på 2 milliarder dollars (plus det kæmpe børstab = $9 milliarder). JP Morgan/Chase ender med et tab på ca. 35 milliarder kr.
Konsekvenser?
Man skulle tro at der så blev strammet op. Man skulle tro at der ville blive sat undersøgelser i gang og nogen til at kontrollere hvad der foregår i den verden.
Det er så desværre ikke tilfældet. Man kunne forledes til at tro at en af årsagerne kunne være den enorme kampagnestøtte stort set alle amerikanske politikere modtager fra finansverdenen. F.eks. modtog Obama millioner af dollars i kampagnebidrag fra bl.a. banken Goldman-Sachs. Det er så lidt påfaldende hvor mange tidligere finansfolk, specielt tidligere Goldman-Sachs ansatte der fungerer som rådgivere, ambassadører, ministre og chefer for Obama-administrationen. En del har Obama arvet fra Bush, som har overtaget dem fra Clinton osv….
Det er lidt skræmmende at tænke på at branchen har fundet ud af, "The highest return on assets is always a political contribution."
Lobbyisme og donationer giver et enormt afkast. Det var ikke tilfældigt at Clinton afskaffede en masse besværlige regler og tillod sammensmeltningen af ’låne-banker’og investeringsfirmaer til gigantiske finansielle enheder. At Bill Clintons økonomiske rådgiver og finansminister var tidligere goldman-Sachs formand. Ligesom det heller ikke var tilfældigt at George W. Bush tillod at inddrage naturreservater til olieboringer da olieselskaberne havde betalt for hans præsidentkampagne og at Hilliburton fik kæmpe kontrakter i Irak, når nu farmand sad i bestyrelsen.
Der er lobbyister for våbenindustrien, der selvfølgelig gerne vil bilde folk ind at det at kunne bære skydevåben er nødvendigt for at kunne beskytte sig selv og sin familie. Hvis de så samtidig kan få foden indenfor i den næste krig er pengene givet godt ud. Den usammenligneligt største post på budgettet er militæret. Det amerikanske forsvar koster mere pr. år, end hvad f.eks. NASA har kostet i alt, siden det startede.
Global opvarmning og CO2-kvoter er det rene gift for bil industrien og for de store olieselskaber, så de danner fælles front og USA er stadig et af de største miljø-svin i verden.
En af de dommere der skulle være med til at afgøre om Obama-care var forfatningsstridigt, altså at det at alle skulle have ret til sygesikring og samtidig sætte et loft over hvad det må koste, skulle være ulovligt. En af højesteretsdommernes kone modtager hundreder af tusinder dollars hvert år – af private sygesikringsfirmaer. Gæt engang hvad den dommer stemte i den sag.
Herhjemme har tidligere forsvarsminister Peter Gade (V) fået tilbudt job i våbenindustrien og tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) blev direktør for den største kæde af privathospitaler i Danmark, Aleris.
"The highest return on assets is always a political contribution."
Men på trods af et en del politikere er fuldstændigt ude af trit med befolkningen og andre meler deres egen kage, så er det nok amerikanerne der starter med at klynge deres ledere og finansfolk op.
Revolutionen starter nok ikke i Danmark. Liberal alliance er godt nok lige så købt og betalt som Bjarnes cykelhold, med den eneste lille detalje at Team Saxobank har navet trykt på trøjerne.
Men på trods af et en del politikere er fuldstændigt ude af trit med befolkningen og andre meler deres egen kage, så er det nok amerikanerne der starter med at klynge deres ledere og finansfolk op.
Revolutionen starter nok ikke i Danmark. Liberal alliance er godt nok lige så købt og betalt som Bjarnes cykelhold, med den eneste lille detalje at Team Saxobank har navet trykt på trøjerne.
Erhvervslivet og finansverdenen er de nye konger og paver, der dikterer hvad der er godt.
Det der er godt for de velhavende er godt for alle lyder dogmet.
Skattelettelser for de rige, mindre kontrol med finansverdenen, privatisering af offentlige instanser osv.
At lavere skat motiverer til mere arbejde, holder ikke.
At strammere dagpengeregler motiverer til at få folk i arbejde holder heller ikke.
At de rige skaber arbejdspladser og vækst har ikke kunnet bevises – på trods af talrige undersøgelser.
At dem der tjener meget er mere flittige er en skrøne og at flittighed fører til rigdom er en illusion.
Faktisk har undersøgelser vist at en stor belønning ofte har den modsatte effekt på kreativitet – at motivationen er interessedrevet og til en vis grad også på præstige. http://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc
Når mantraet er ’vækst’i en verden med begrænsede ressourcer, har man misforstået noget.
Stabilitet er nok det eneste reelle alternativ.
Hvis man tror man kan spare sig ud af krisen, vha. nedskæringer, stramninger og fyringer, har man ikke forstået at statens ansatte også er statens ’kunder’. Kunder uden penge er dårlige kunder, det giver sig selv…
At tro at stramninger på dagpenge får flere ud i arbejde, viser blot at man ikke har fattet situationen. Når der er 150 ansøgninger på en folkeskolelærerstilling, så er det ikke fordi man ikke er kvalificeret eller at man er doven, når man ikke får jobbet. Stramninger hjælper ikke i den situation. De i alt 3000 Vestas for nyligt har fyret, er jo ikke blevet arbejdsløse fordi de er dovne. Men de kan jo bare spise kage?
Hvis man vil have indflydelse og magt, så gør man klogt i at være lidt risikovillig, kold, kynisk og selvretfærdig. Alternativt kan man lade sig føde af nogle ressourcestærke forældre, der har råd til at putte en i privatskole med de andre ressourcestærke, hvor hjælpen og støtten er nærmere pga. en lavere klassekvotient, hvor lærerne har tid og overskud fordi de vanskelige elever bliver sorteret fra.
Man bør under ingen omstændigheder vælge nogle forældre med anden etnisk baggrund end dansk, der bor i f.eks. voldsmose i Odense, mjølnerparken i Aarhus eller Københavns nordvestkvarter. Forældre der er arbejdsløse og med naboer der ressourcemæssigt befinder sig i bundet af samfundet gør vejen til universitetet væsentlig længere og mere besværlig. Faktisk stiller det en væsentlig længere fra en uddannelse og et langt og sundt liv, end det gør hvis man kommer fra Holte.
Uanset hvad du gør, så lad være med at blive født af forældre i Nigeria, Zimbabwe eller Sudan, det er rent selvmord.
Hvis man tror at socialisme er det samme som kommunisme, kan jeg godt forstå at folk ryster på hovedet af partier som enhedslisten. Men hvorfor er der nogen der har fortjent at få mere end andre?
Hvorfor skulle staten ikke kunne drive bankvirksomhed, som på kapitalistiske vilkår, men med statslig forsigtighed – så befolkningen kunne havde deres sparepenge et sikkert sted?
Hvorfor skulle staten ikke kunne drive et supermarked, med indkøb og tilbud, som Føtex og Brugsen, drevet af udbud og efterspørgsel, men hvor overskuddet gik til statens budget.
Vi har ikke brug for at en mellemmand, eller investorer skummer fløden og befolkningen betaler for deres profit – og da slet ikke når de penge så bliver investeret i at flytte produktionen ud af landet – for at maksimere profitten.
Er ’at tjene’ det samme som ’at fortjene’?
En fodboldspiller som Christiano Ronaldo garanterer Real Madrid en kæmpe indtjening, men hvad er den reelle værdi af hans arbejde?
En universitetsprofessor der forsker i en vaccine for kræft, til gavn for samfundet tjener kun en brøkdel af en professionel fodboldspiller i FC Barcelona. Arbejder han derimod for Novo Nordisk, der kan tage patent på vaccinen, så er lønnen en anden – pga. profitten, ikke den menneskelige værdi.
En skuespiller garanterer filmselskabet en milliardomsætning. Det gør en sygeplejerske ikke ligefrem.
En gennemsnitlig bankansat der har med private kunder at gøre, tjener end del mindre end dem i erhvervsafdelingerne, men dog stadig det dobbelte af en lærer eller en pædagog – fordi de små bæster ikke giver noget afkast. Børn er en underskudsforretning, mens der er penge i penge – men er det mere værd?
I stedet for kun at have en mindsteløn, kunne man måske også spekulere i et løn-loft.
Vi har ressourcer nok til at brødføde hele verden – men økonomien står i vejen for viljen til at give alle mulighed for et værdigt liv.
En revolution i Danmark vil ikke gøre den mindste smule forskel i verden. En socialistisk regering vil kollapse, hvis den blot er lokal.
For globalt set, sidder kongerne stadig på magten.
Det er utopi at tro at dem der sidder på magten nogensinde vil tillade at man fordeler deres ressourcer ligeligt.
Hvis vi er heldige får amerikanerne nok. Forhåbentlig vågner de op af deres ignorante lønslavetilværelse og klynger tyrannerne op i lygtepælene langs Wall street og foran det hvide hus. Bl.a. fordi reallønnen er halveret og arbejdstiden er steget siden 70’erne – mens de rigestes indkomst er steget med over 200%.
At det går op for folk at deres friheder og rettigheder er blevet solgt for en slik, pakket ind i undskyldninger omkring terror, national sikkerhed og vækst.
Det er trist at liberalismen ikke længere står for friheder og rettigheder for folket.
Personlig frihed er blevet erstattet med økonomisk frihed og personlige rettigheder er blevet overdraget til de multinationale selskaber.
USA's højesteret har erklæret at ’corporations’ har samme rettigheder som personer, på trods af at investorerne ikke kan stilles personligt til ansvar.
