tirsdag den 24. januar 2012

Ingen arme ingen småkager!

Det kan være slemt nok at miste sit job. Ikke nok med at man mister jobbet, så er der som regel også omkostninger i form af identitetstab, mindreværd og lavere indkomst.
For nogen betyder det at de skal sælge bilen for at få dagpenge.
 Hvis det var vores familie, hvor jeg blev arbejdsløs, og vi skulle sælge bilen for at få dagpenge, ville det betyde at Camilla ikke længere ville kunne komme til og fra arbejde. For andre, der f.eks. har sparet op til at holde sommerferie, betyder det at opsparingen ryger.[1] 
Er det det vi er ude på, når et lille udsnit viser at Nykredit fyrer 125 medarbejdere, Carlsberg 150, Telia 170, Sydbank og datterselskaber 390, Danish Crown 500, Nordea 650, TDC 4000 medarbejdere over 4 år og Vestas 3. fyringsrunde på kun 3 år, forventes at afskedige 1300 medarbejdere. 
Sammenholdt med at der er 18.000 færre offentlige stillinger end i 2010.[2]

Mens staten skærer ned og erhvervslivet trimmer konkurrenceevnen, smider vi barnet ud med badevandet. Vi skærer i stillingerne og producerer arbejdsløse i stor stil, giver dem skylden for alle ulykkerne, himler op over hvor dyrt det er at ha’ dem siddende og lave ingenting – og forventer så at det vil få os ud af krisen?
Vi glemmer ofte at vi er vores egne kunder. Fyrer vi en medarbejder ét sted, bliver der færre penge at købe for et andet sted. – og så må de fyres endnu flere…. osv.

Skal vi så blive ved med at opretholde illusionen om at de arbejdsløse bare er dovne?
At de bare skal 'ta' sig sammen og få sig et arbejde'?
Skal de skydes i skoene at de er en belastning for samfundet?
At de er skyld i krisen?

Mens vi tager livskvaliteten fra dem... 

Ikke noget job, ingen sommerferie med familien.

Ingen arme ingen småkager!

Måske skal vi huske på at det ikke altid er selvforskyldt. At det i forvejen er et nederlag for mange. At de ikke nødvendigvis er inkompetente og at deres kompetencer formentlig skal bruges igen engang… altså hvis ikke vi får smadret den inden.

Og måske kunne de allerede bruges nu – det bliver dyrt, men hvad er alternativet?

mandag den 23. januar 2012

Prisen for frihed

Da USA gik ind i Irak var det pga WMD (Weapons of Mass Destruction). "Ok." Sagde jeg- "men hvis det viser sig at der ikke er nogen WMD, så er krigen illegitim." FN var åbenbart af samme mening, så krigen blev uden FN-mandat. Det i sig selv var måske et vink med en vognstang.
Jeg var godt klar over at de ikke kunne sige "Det er fordi Sadam ikke makker ret." Da det ville være at indrømme at man førte en indenrigs-udenrigspolitik; altså at man var ligeglad med det moralske i sagen og kun plejede egen-interesser.
Den egentlige årsag, olie, var på alle måder et no-go som argument. Terror-bekæmpelse og verdenssikkerheden var noget alle kunne slutte op om efter 11. Sept., hvilket gjorde tidspunktet oplagt – og målet var selvskrevet.

Da det viste sig at der ikke var nogen WMD og kritikken haglede ned over USA og deres allierede, gik man i krig med en ’for eller imod’-jargon; ”Vil i hellere have Sadam tilbage?” tordnede Anders Fogh mod en lidt for kritisk journalist.
Journalisten led tydeligvis af forstokket hukommelse og havde ikke fulgt ordentligt med, da grundlaget pludselig var blevet at man ville redde det irakiske folk fra en hjerteløs, grum og ondsindet diktator, der udpinte sit eget folk og kun plejede sine egne private interesser – folket skulle befries og have demokrati og selvbestemmelse. 

Nobelt, ville nogen mene. Inklusiv undertegnede. Fint med mig.

MEN! Hvorfor sagde de ikke bare det i første omgang? – Tjaaa, - Hvis man havde sagt det var pga. en ondsindet diktator, så havde man forpligtet sig til at tage en ’Tour de Afrika’.
Sudan, Etiopien, Somalia, Marokko, Libyen, Syrien, Iran osv. Det var én ting. 
Hvad værre var Kuwait, der var hovedårsagen til den første golfkrig i 1990, heller ikke er et demokratisk land.
Allierede så som Egypten, Saudi Arabien, er ligeledes ikke demokratiske. Også hér bliver befolkningen undertrykt. Der er censur, udplyndring af landets ressourcer, kvindeundertrykkelse, religiøse ’domstole’, og menneskerettigheder bliver overtrådt og i praksis ignoreret.

 Fyrsterne, sheikerne, prinser, konger, præsidenter, præster og hvad lederne ellers kalder sig, er så stinkende rige at det er helt ude af proportioner. De har udpint landenes befolkning og taget landets ressourcer som deres egne, hvad enten det har været diamanter, guld eller olie. De landes ’adel’ har været tolereret af den vestlige verden. Vi har endog haft et samarbejde, samhandel og nogle gange er en diktator eller konge ligefrem blevet støttet med vestlige midler. 

Hvorfor? Vi vil da skide på befolkningens velbefindende så længe vi får vores olie til rimelige priser.
Fy for helvede – og nu hvor den vestlige verden fordømmer Muammar al-Gaddafi og Hosni Mubarak – så er det sq for sent. 

Nu hvor deres eget folk vælter dem ved egen hjælp (næsten) og de ikke længere sidder tungt på magten bliver de forrådt af deres vestlige ’venner’, der nu fordømmer dem og deres regime. 

De skulle have været væk for 30 år siden. De skulle have været fordømt og ekskluderet for længe siden. Vi havde måske ikke behøvet at gå i krig som i Irak. Men man kunne jo have ladet være med at købe deres olie og sælge dem vores våben. Vi kunne måske have lagt nogle sanktioner og lagt et pres på de ledere. Vi kunne have vist dem at de demokratiske værdier og rettigheder er universelle og gælder alle mennesker.

Vi viste istedet, at vores værdier er billigt til salg.

Men nu er de væk – eller dvs. nogle af dem.
 Nogle få, faktisk. 
En stor sejr for folket og demokratiet. 
Specielt når man ser på Irak der nu lever i fred og fordragelighed og den store velstand olien indbringer, går til folket.....[Sarkasme kan forekomme]

Men nej, hvor var det lige filmen knækkede, når der nu er forsvundet $17 milliarder af Iraks oliepenge efter krigen?[1] At de $6.6 milliarder USA sendte til Irak til genopbygning også forsvandt?[2] Hvordan kan det være at man bruger $85 millioner på ubrugelige amerikanske ’minesøgere’ der består af en metalpind og et plastikhåndtag?[3] At et amerikansk firma som Halliburton[4] ’vandt’ en kontrakt på $7 milliarder (Halliburton med en tidligere formand for bestyrelsen, der tilfældigvis så blev vicepræsident og fik $36 millioner i støtte til sin kampagne + en solid håndfuld aktier i gyldent håndtryk – Dick Cheney) er i sig selv måske ikke det værste – at det kun var Halliburton der måtte byde på kontrakten er måske en anelse mistænkeligt. 
Ikke nok med denne lukrative kontrakt kom i hus, så blev firmaet snuppet i omfattende snyd med ’overcharging’. Den vogn var vores egen kære Mærsk også med på og modtog en bøde på $31.9 millioner for at ’bonge’ det amerikanske militær for lidt ekstra på transportregningen.[5]
Der er omfattende korruption i Irak og et lukrativt marked for gribbene i de store ’corporations’. 
På et tidspunkt blev der undersøgt 50 nye sager om korruption begået af amerikanske virksomheder i Irak – på blot et halvt år.[6] 
Det var dengang – lige efter krigen. 
Og nu – er billedet stadig det samme. 
Irak ligger så tæt på bunden i ’korruptionsindexet’ at det kunne minde om anarki.[7]

Det meste sigende for krigen er måske at da demonstranter smadrede og udplyndrede det irakiske nationalmuseum i Bagdad lød kritikken at de amerikanske tropper burde have forsvaret klenodierne og reddet landets kulturskatte fra at blive plyndret. Det kan dog ikke komme som den store overraskelse at olieministeriet ikke led samme skæbne. Dér var der rigeligt med amerikanske soldater.[8]
Noget andet sigende for krigen var måske også at Anders Fogh blev NATOs nye generalsekretær. Så skulle det mandat være på plads frem over…..

Iran? Tjoo var der ikke noget med atomvåben? [Pssst: de har vist også en sjat olie og et diktatur].

Lad os endelig indføre demokrati, velfærd og menneskerettigheder i de lande. 
Lad os befri de undertrykte og give dem valget. 
Men at sende kapitalismens bulldozere, i form af store ’corporations’, ind for at ’genopbygge’ svarer til at lade en flok gribbe vogte din dødssyge moster. 
Det er måske ikke det folket er bedst tjent med – men det har vel heller aldrig været meningen?
Jeg sagde det dengang – inden Irak. Inden FN sagde nej – De gør det sq alligevel.
Men jeg kan være lige så claivoyant når det drejer sig om Iran? Mit bud er inden for de næste 10 år. 
De skal lige nå at slikke sårene efter Irak.


torsdag den 19. januar 2012

Bankpakker, banker krakker og hvad rager det mig.

Nu er Vestjysk Bank så lige gået ned.
Langt under halvdelen af bankens 23 mia i udlån er sikre. Banken skylder staten 9 mia.

9.000.000.000.000 kr.

Hvis man antager at en alm lønmodtager tjener ca 350.000 om året og inkl. fradrag osv betaler 150.000 i skat - så er det 60.000 skatteydere der må lægge ryg til det. Eller fordelt over 10 år - 6.000 skatteydere der betaler til den bank alene.

På trods af Bankpakkerne I, II, III og IV har vi nu haft 13 bankkrak. Bank Trelleborg var en lille forsmag i 2008, så kom Roskilde Banks krak i juli samme år. Det fortsatte med Forstædernes Bank, Bonusbanken, EBH Bank, Løkken Sparekasse, Gudme Raaschou Bank, Fiona Bank og Eik Bank. Dertil kommer så  Max Bank, Amagerbanken, Fjordbank Mors og nu Vestjysk Bank.

Finansiel Stabilitet, statens egen 'redningsbank', der blev oprettet som en del af bankpakkerne, har bl.a. til formål at opkøbe usunde dele af ustabile banker, mens private banker så kan opkøbe og overtage de sunde dele. Finansiel Stabilitet havde underskud for de første 3 kvartaler (4. ikke opgjort endnu) i 2011 på 750 millioner kroner. Desuden har FS udstedt statsgaranterede lån på 170 MILLIADER, som ikke er betalt tilbage endnu. Samtidig har bankerne allerede opfyldt kravene fra bankpakkerne og bidraget med de 25 mia. til redning af nødstedte banker. Fremover hænger bankkrakkene alene på staten.

"Et regnestykke, Økonomisk Ugebrev har udarbejdet, viser at Bankpakke 3 koster danskerne ekstra mindst tre mia. kr. årligt." Berlingske 21. august 2011, 11:12

De penge går så naturligvis fra skoler, vuggestuer, hospitaler, ældrepleje osv.
Det er meget godt at vide, når nu der bliver skåret i budgetterne på landets institutioner.

Samtidig blev Danske Banks resultat 1,5 mia. kr. i overskud, efter skat for de første ni måneder af 2011. Og 'efter skat' er måske så meget sagt, for Danske Bank har benyttet sig af at de kan flytte overskudet til Irland, hvor de har en bank der kører med underskud - og dermed reelt kan udskyde at betale i danmark, på ubestemt tid.

Samtidig bliver der fyret folk på stribe. Selvfølgelig fra krakkede banker. Men også fravirksomheder som Nykredit, SAS, Vestas og utallige andre virksomheder.
Det er selvfølgelig for at spare.

Nu har regeringen så valgt at overtage stafetten fra VKO og kun tænke i 'vækst' og 'besparelser'.

Ifølge  Politikken 17. Jan 2011 er der, fra 2. kvt 2010 til 3. kvt. 2011 nu 18.000 færre offentlige stillinger.

18.000 !

Staten gør som erhvervslivet. Man skærer i antallet af ansatte for at spare på lønudgifterne.
Nu er staten jo ikke en privat virksomhed, vis ansatte producerer dimser, som de sælger til kunder.
Staten er i mange sammenhænge sin egen 'kunde'. Hvis man fyrer folk, så mister kunderne købekraft. De betaler mindre i skat og man må derfor spare yderligere. Det er ikke ligefrem vejen ud af krisen.

Erhverslivet har haft held til at hjernevaske folk med mantraerne om at det kun er det private erhversliv der kan skabe vækst. At det kun er bankerne og de store virksomheder der kan få os ud af krisen - og til det skal de bruge statens finanser, lavere lønninger og friere tøjler. WTF!

DE FYRER FOLK!

Det er sgu da de vildeste SAMFUNDSNASSERE der først får milliarder i støtte og derefter flytter overskuddet ud af landet.

Brug i stedet de mange milliarder på at ansætte flere lærere, pædagoger, sygeplejesker, politifolk, gadeplansmedarbejdere og hjemmehjælpere. Byg nye skoler, lav forbedringer på offentlig transport og brug penge på vedligeholdelse af offentlige bygninger og vejnet.

Lad bankerne sejle og skab arbejdspladser for pengene. Befolkningen flytter ikke skatten ud af landet. Og mon ikke det tjener samfundet bedre med flere politifolk, hjemmehjælpere og sygeplejersker, end bankfolk og valutaspekulanter?

tirsdag den 17. januar 2012

Politik er jo røvsygt!

'Det er så kedeligt.' -  'Politik er uvedkommende.' - 'Politikere er alle ens.' - 'Rød eller blå er et fedt'

Hvordan ville boligboblen ha' set ud, hvis ikke VKO havde tilladt de risikable afdragsfrie lån? Og hvordan ser det ud mht tvangsauktioner om 10-15 år? 'Det kunne de jo ikke vide.' Tænker man, men i England havde de faktisk en hel flodbølge af tvangsauktioner ca. 10-15 år efter den slags lån blev tilladt. Det resultat kom ca. samtidig med at vi tillod den slags usikre lån i Danmark. Alle fik mulighed for at leve over evne og huspriserne steg til himmels. Huspriserne steg så meget at dem der nu sidder med de afdragsfrie lån, sidder i et hus der ikke opnår samme værdi, som da de købte det, før om min. 10 år. De er teknisk insolvente og sidder nu stavnsbundet.
Ja ja, men de kunne jo bare lade være. Ja, hvis de havde interesseret sig lidt for hvad der foregik. Men det hele er jo så pisse kedeligt. Godt jeg bare bor til leje.

Så er det hele terrorlovgivningen. Og va' så. Det kommer ikke mig ved. Jeg er jo ikke terrorist, så det kommer jeg ikke til at mærke noget til. Tjaaa - loven er så bredt beskrevet at rockere, aktivister, demonstranter, tv-stationer, og ganske almindelige kriminelle faktisk kan puttes ind under kategorien 'terrorister'. Så må man jo bare håbe at politiet ikke vælger §114 når de anholder en ved en demonstration. Men jeg demonstrerer heldigvis aldrig.

I USA har Obama underskrevet en lov (med lovning på aldrig at bruge den - ja, ja. Men det har fremtidige 'Bush'er' ikke lovet noget om). Loven giver mulighed for at tilbageholde mistænkte på ubestemt tid, uden rettergang. Det gør man i forvejen på Guantanamo, men va' det er jo ikke mig. Og noget må de jo ha' gjort.

Bankpakkerne og hvor pengene bliver af, pisser mig så meget af at det springer jeg let hen over her, for ikke at galden skal flyde over.

24-års reglen vedkommer heldigvis ikke mig. Jeg har allerede en kone.
 At man på den ene side erklærer krise, skærer i de offentlige budgetter, har ansættelsesstop, fyringsrunder osv. har ikke den store indflydelse på min situation. Først fyrer man folk for derefter at jagte de arbejdsløse rundt i et hjernedødt system kommer heller ikke mig ved. Udråbt som dovne eller inkompetente samfundsnassere der tærer på de offentlige midler midt i en krisetid. Føj!
Uddannelserne er efterhånden så udpinte at der ikke er meget kvalitet tilbage. Men jeg er vandt til at læse selv, så det er ikke så slemt.... Og så bliver de unge hurtigere færdige, når nu der ikke stilles de store krav, kan alle jo få en uddannelse på rekord tid.Direkte ud i arbejdsløshed så hurtigt som muligt. Kvalitet er alligevel opreklameret.

Jeg er heldigvis heller ikke hjemmehjælper, sosu-assistent, sygeplejerske eller folkeskolelærer. De har det hårdt, men at tage sig af andre er bare ikke pengene værd. Hvis man vil leve godt så skulle man være blevet forsvarer for en flok utilpassede motorcykelentusiaster med et anspændt forhold til loven.

Politiet har jeg heldigvis aldrig rigtig haft brug for, ud over et par stjålne nummeplader i ny og næ. Og godt det samme for de har ikke længere tid og ressourcer til at tage sig af småproblemer som indbrud og overfald.

Bussen mellem Fredensborg og Hornbæk er væk. Bussen fra Humlebæk, via Fredensborg, til Hillerød er også væk. Togtiderne er ændret og priserne er steget (igen). Hvis priserne på benzin havde haft samme stigning som hos den offentlige transport, ville en liter koste over 22,-. Men va' det går jo nok. De kan vel alligevel ikke blive ved. Som med rengøringen på skolerne og hospitalerne, må det vel stoppe et sted, før det bliver for ulækkert?

First they came for the communists,
and I didn't speak out because I wasn't a communist.
Then they came for the trade unionists,
and I didn't speak out because I wasn't a trade unionist.
Then they came for the Jews,
and I didn't speak out because I wasn't a Jew.
Then they came for the Catholics,
and I didn't speak out because I was Protestant.
Then they came for me
and there was no one left to speak out for me.