lørdag den 4. februar 2012

Stoffer og principper

Der er en del fejlopfattelser i stofproblematikken.

1 - man tror man kan straffe sig ud af problemerne.
Den strategi har efterhånden spillet fallit på alle tænkelige måder.

2 - man konkluderer fejlagtigt at hash leder til misbrug af hårdere stoffer, fordi langt de fleste narkomaner har røget hash før de begyndte på de hårdere stoffer
- men de fleste narkomaner røg også cigaretter og drak alkohol, før de røg hash. Faktisk er det de færreste hashrygere der bliver stiknarkomaner.
Mon ikke forklaringen skal findes et andet sted - så som miljø, sociale vilkår, overgreb og psykiske lidelser... men den forklaring er noget dyrere, da det selvfølgelig leder hen til et socialt ansvar.

3 – Man har den opfattelse at narkomanerne jo bare kan holde op med deres pjat.
Det er desværre de færreste der tænker over hvorfor nogle ’vælger’ et lorteliv i et miljø præget af vold, prostitution, hjemløshed, abstinenser, kriminalitet og stoffer. Måske har de ikke et reelt alternativ? Måske er det de kommer fra det samme, bare uden stoffernes flugtmulighed? Og igen; hvad er så reelt alternativet?

4 – De kan jo bare gå på afvænning; staten betaler.
Ja, bortset fra at det ikke er så lige til. Hvad er det de kommer ’hjem’ til efter afvænning? Intet socialt netværk, ingen personlige eller økonomiske ressourcer. Ofte har de ’samlet en psykisk lidelse op’ undervejs i narko-karrieren. En kæmpe gæld til det offentlige, til rockere og pushere i narkomiljøet og ofte har de selv flere domme i bagagen og så er jobmulighederne mikroskopiske. – og så fungerer den statsgaranterede afvænning mildest talt kritisabelt.

5 – Narkomaner er pr. definition kriminelle.
Ja det er de fleste – eller nej. Måske hvis de fik et alternativ.
Hvis man skal holde abstinenserne på afstand – og det SKAL man. Hvis du troede det var svært at holde op med at ryge, så forestil dig blot en dobbeltsidet lungebetændelse med 40 i feber oven i.
Når et fix koster 100,- og man skal have 4-5 fix om dagen så rækker kontanthjælpen ikke langt.  Det er ikke for sjov at de prioriterer stoffet frem for husleje – selv i februar måned og minus 10 grader.

6 - Det er for dyrt med narkomaner på statens regning. Det skræmmende er, at det kun koster et par ører at fremstille et fix - og det er pushere og bagmændene der scorer kassen - ikke staten. Men det er kommunerne og forsikringsselvskaberne, sammen med beboere i de belastede områder, der betaler omkostningerne for indbrud, overdoser, vold og nåle på børnenes legearealer. Imens den porganiserede kriminalitet har monopol på en fast indtægt på mange millioner.


Det kunne være vi skulle tage de politiske briller af, droppe de misforståede principper og vise lidt omsorg og medmenneskelighed.
Hvis man overlod salget til apotekerne, så ville vi for det første komme de urene stoffer til livs. Vi ville kunne kontrollere og rådgive misbrugerne. Vi ville fjerne en enorm indtægtskilde fra de kriminelle miljøer. Man ville fjerne behovet for at skaffe de mange penge og derved fjerne årsagen til de narkorelaterede indbrud og overfald. Man ville kunne spare misbrugerne for en håbløs gæld. Man ville komme en stor del af gadeprostitutionen til livs og sidst men ikke mindst, ville man kunne hjælpe staklerne til et nogenlunde værdigt liv. Meget godt klaret samtidig med at de faktisk ville spare samfundet for en masse penge og ballade.
Mens vi er i gang – så kunne apotekerne jo også stå for salget af tobak og alkohol. Så slap man måske også for alt kemien i tobakken og alkohol markedsført til de unge.