Efter Muhammed-tegningerne afviste Anders Fogh Rasmussen at
mødes med nogle tyrkiske diplomater ang. tegningerne. Han henviste blot til at
vi har ytringsfrihed her i landet og at JyllandsPosten var i deres gore ret til
at trykke hvad de ville; Også Muhammed med en bombe i turbanen.
»De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden.
Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller
deres far«.
Lars Hedegaard i et interview til blogsitet Snaphanen i 2009
Lars Hedegaard i et interview til blogsitet Snaphanen i 2009
Ja, så kan det vel
ikke undre at der er en eller anden galning, der føler sig en smule provokeret?
Blandt andet mig. Specielt, når jeg mener at kunne huske et par sager hvor
danske onkler, fædre og bedstefædre forgriber sig på børn. Var der ikke en sag
om et par i Tønder der lejede deres 11-årige datter ud?
Så lad os ikke et øjeblik tro at den slags kun foregår i Islam.
Så lad os ikke et øjeblik tro at den slags kun foregår i Islam.
Når den
katolske kirke så bliver grebet med hænderne nede i bukserne på et par
tusinde mindreårige drenge og samtidig viser sig at dække over det, så kan
man undres over at Lars Hedegaard udpeger Islam som den store synder på dét
punkt.
Skal han så skydes
pga. de udtalelser? Skal jeg? Vel nok er deres harme berettiget, men
ytringsfriheden er netop til for at de kan svare igen – uden brug af vold. Dét
alt mange ikke forstår, er at ytringsfriheden ikke er til for at jeg må sige
hvad jeg vil, til dem der er enige – men at dem jeg er uenige med, må sige hvad
de lyster uden at skulle frygte for deres liv. Jeg er derfor også velkommen til
at tage til genmæle. [Ytringsfrihed generelt, beskrevet i et andet indlæg: http://knueflipper.blogspot.dk/2011/06/ret-men-ogsa-rigtigt.html
].
Så er det lige det
med demokratiet.
En relevant sidehistorie er hele det opgør med Anders Fogh Rasmussen der lige har været – han var skyld i den økonomiske krise blev så slem. Han var uansvarlig.
Men var mantraet tidligere, under VKO, ikke netop at han var en dygtig politiker?
Selv de der ikke var enige med ham, var i det mindste enige i at anerkende hans evner som politiker. Men var han det? Han gjorde jo netop en dyd ud af at ignorere kritik. Kendetegnet ved 00’ernes regering, var at de var dem selv nærmest og ikke lyttede til, hverken eksperternes råd, oppositionens kritik eller andre der ikke lige var kernevælgere.
En relevant sidehistorie er hele det opgør med Anders Fogh Rasmussen der lige har været – han var skyld i den økonomiske krise blev så slem. Han var uansvarlig.
Men var mantraet tidligere, under VKO, ikke netop at han var en dygtig politiker?
Selv de der ikke var enige med ham, var i det mindste enige i at anerkende hans evner som politiker. Men var han det? Han gjorde jo netop en dyd ud af at ignorere kritik. Kendetegnet ved 00’ernes regering, var at de var dem selv nærmest og ikke lyttede til, hverken eksperternes råd, oppositionens kritik eller andre der ikke lige var kernevælgere.
Det er jo ikke just
et glanseksempel på en dygtig politiker. Det er faktisk ikke engang særligt
demokratisk. Demokratiet burde jo være garant for at man også lytter til
mindretallet, indgår kompromisser for at tage mest muligt hensyn til alle og at
man ikke blot, i kraft af en flertal, regerer som om man har 100% opbakning
i befolkningen.
Demokratiet har trange kår, da de fleste synes at tro, at dem der lykkes at skaffe 90 mandater, kan tillade sig at regere egenrådigt. Uden hensyn.
Uansvarligt.
Men den går heller ikke. - VKO sad trods alt i 11 år.
3 gange er det lykkedes, en tilsyneladende uansvarlig regering, at skaffe mere end de 90 mandater der skulle til for at fortsætte deres hærgen. Det tyder på en befolkning der enten lider af ansvarsfralæggelse eller politisk-analfabetisme/inkompetente vælgere. Sandsynligvis endda begge dele, tilsat en god portion selvretfærdig egoisme.
Det bringer mig
frem til dagens situation - hvor et
mindretal i befolkningen er hængt ud som syndebukke. Hvor retorikken igennem
VKOs regeringsperiode er blevet mere og mere fjendtlig og stigmatiserende. Når
der så er en der vælger at forsøge at skyde en der har lagt sig ud med hans
religion, bryder helvede løs. Mange får deres fordomme bekræftet – ”De voldige
muslimer” og ”terror-religion”.
Det sker jævnligt at en tilfældig kristen i USA ,går amok med et automatvåben på en skole, postkontor eller biograf.
Det har intet med religion at gøre.
De er ofte blevet mobbet og nedgjort i en lang periode inden katastrofen indtræffer.
Men folks reaktion er ofte at manden bare var bindegal. Som om dét var en forklaring. [Ofre er altid, per definition, uden skyld]. Problemet er at hvis ikke vi erkender at vi bærer en del af ansvaret for de individer vores samfund skaber, så vil de problemer blot blive værre.
Vi marginaliserer, stigmatiserer og udstøder mere og mere.
Arbejdsløse, pensionister, muslimer, narkomaner, handikappede, indvandrere og flygtninge (og nu lærere og studerende? )kan læse om hvor ringeagtede de er, hvor dyre de er og hvor lidt de yder i samfundet , hver gang de åbner en avis eller tænder for tv’et.
Vi må nok påregne et vist tabstal, når der ind imellem er en ustabil person der ikke finder sig i det længere.
Man har ikke krav på ’ikke at blive stødt’ eller ’fornærmet’.
Det hører med i et demokratisk samfund, at dem man er uenige med også har ret til at tale deres sag.
Men har vi ikke alle sammen i det mindste krav på at blive behandlet med et minimum af medmenneskelighed og respekt?
Det sker jævnligt at en tilfældig kristen i USA ,går amok med et automatvåben på en skole, postkontor eller biograf.
Det har intet med religion at gøre.
De er ofte blevet mobbet og nedgjort i en lang periode inden katastrofen indtræffer.
Men folks reaktion er ofte at manden bare var bindegal. Som om dét var en forklaring. [Ofre er altid, per definition, uden skyld]. Problemet er at hvis ikke vi erkender at vi bærer en del af ansvaret for de individer vores samfund skaber, så vil de problemer blot blive værre.
Vi marginaliserer, stigmatiserer og udstøder mere og mere.
Arbejdsløse, pensionister, muslimer, narkomaner, handikappede, indvandrere og flygtninge (og nu lærere og studerende? )kan læse om hvor ringeagtede de er, hvor dyre de er og hvor lidt de yder i samfundet , hver gang de åbner en avis eller tænder for tv’et.
Vi må nok påregne et vist tabstal, når der ind imellem er en ustabil person der ikke finder sig i det længere.
Man har ikke krav på ’ikke at blive stødt’ eller ’fornærmet’.
Det hører med i et demokratisk samfund, at dem man er uenige med også har ret til at tale deres sag.
Men har vi ikke alle sammen i det mindste krav på at blive behandlet med et minimum af medmenneskelighed og respekt?