mandag den 22. juni 2015

Stuerene, det bliver i aldrig.

»Stuerene, det bliver I aldrig«, sagde tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) om Dansk Folkeparti. Først i 1999 og så igen i 2010.

Det ser ud til at mange er enige med Poul Nyrup, for der har været ramaskrig, fra den ellers så tolerante røde blok, overalt på de sociale medier. Det igen har fået folk til liiiige at pointere hykleriet i rød blok og andre igen har frabedt sig at blive kaldt dumme/ignorante/intolerante eller ligefrem racister bare fordi de har stemt på DF. 


Men med 21,1% af stemmerne må man erkende at DF i den grad er kommet ind i stuerne. I Sønderjylland i særdeleshed, hvor næsten hver tredje stemmer på partiet, er der fremgang.
Faktisk er DF det største parti i næsten samtlige valgkredse i hele regionen (kun i Varde kredsen er DF næststørst, men dog stadig med 28,5% af stemmerne).


Så er der nogle lidt mere velovervejede individer der har sat sig ned og beskrevet nogle af mekanismerne bag; fortalt at der skam kan ligge mange bevæggrunde til grund for at stemme på DF. 

Dem der blev hårdest ramt da finanskrisen ramte i 2007, har ikke mærket meget til at den er overstået. I udkantsdanmark er jobs på vej ud af landet, mens polakker og andre østarbejdere er på vej ind for at overtage mange af de jobs der er tilbage; sydlændinge kommer på indbrudstogter i villakvartererne; der bliver længere og længere til sygehus og politi, mens indkøbcentre, skoler og uddannelsesinstitutioner lægges sammen til store enheder 'langt væk'.

Men hvordan ser det så ud i resten af landet, for DF er jo ikke kun gået frem i det sønderjyske?

Vest- og midtsjælland er også 'gule' på oversigterne. Men det stopper jo ikke der. Jeg har jeg som eksil-jyde slået mig ned og stiftet familie  i Lars Løkkes hjemby Græsted i Nordsjælland. Her er DF det største parti med 28,6% af stemmerne, foran Venstre med 23,4%.
Græsted ligger ret langt fra Sønderjylland. Ligeledes Horne (30,2%) i Nordjylland, Læsø (29,5%) eller Greve (26%), hvor Dansk Folkeparti er det parti med flest stemmer.


Dansk Folkeparti er landets næststørste parti. For selv der hvor Dansk folkeparti ikke er det største parti, er det kun i de største byer og i det indre København, hvor partiet ikke får over 20% af stemmerne.

Det kan der være mange grunde til. Bedre velfærd, dagpenge-reglerne, ældre-pleje, danske værdier, salget af Dong og en troværdig Kristian Thulesen Dahl i spidsen, bliver ofte nævnt som årsagen til at man har stemt på Dansk Folkeparti.

Men det er her det går galt. For DF var jo med ved bordet da Dong blev solgt. De stemte for en stramning af dagpengereglerne; de stemte for skattelettelser til de rige og for bankpakkerne. I de byråd hvor DF har indflydelse har de ofte stemt for forringelser af velfærden. Bl.a. ældreplejen som i Faaborg-Midtfyn kommune, hvor Dansk Folkeparti har Anne Møllegaard Mortensen siddende som 1. viceborgmester, har de besluttet at de ældre skal have vakuumpakket mad - smørrebrød til en hel uge, vakuumpakket og leveret til en uge ad gangen.


Dansk Folkeparti har gang på gang vist at de er villige til at sælge ud af velfærd og rettigheder, hvis blot de kan få stramninger i indvandringspolitikken til gengæld. Det må gerne gå ud over de svage, hvis blot det er værre for 'de fremmede', synes devisen at være.
Ytringsfriheden er hellig og ukrænkelig, med mindre man bor i Vollsmose, så skal det være forbudt at se arabisk tv (som Pia Kjærsgaard foreslog i 2010) eller gå med tørklæde i folkeskolen (Kristian Thulesen Dahl 2012), at der kun må tales dansk i folkeskolen (Marlene Harpsøe 2010) og en officielt plan bragt i JyllandsPosten i 2007, om at indvandrere skal tale dansk i hjemmet.


Én ting er hykleriet - for dér er der flere andre partier, i begge blokke, der kan være med -  Noget andet er fremmedhadet, racismen og intolerancen der er partiets egentlige grundlag. 

Midt i en valgkamp, hvor partiet prøver at vise fra sin pæneste side:




Når man stemmer på Dansk Folkeparti, giver man ikke blot udtryk for at man ønsker mere velfærd - man er med sin stemme med til at legitimere ignorance og intolerance. Dorthe Ullemose sammenligner flygtningene med kvæg. Hun prøver senere at 'redde' udtalelsen med at de "lader sig drive som kvæg" - og at der er for mange i bådene og at det jo derfor er livsfarligt - fuldstændig uforstående for at det de 'driver' fra er krig, død og ødelæggelse med livet som indsats. Det er nok ikke for sjov.


Når DF har fået så mange stemmer og er blevet landets næststørste parti, har befolkningen været med til at sige god for den fremmedfjentlighed der florerer i partiet. Racisternes mærkesager fylder, for dem, mere end velfærd og ældrepleje - og det føler de nu er blevet godkendt.

Endda socialdemokratiet har godkendt retorikken. De Konservative er med på vognen.
 Intolerance er blevet ok.
Når Helle Thorning Schmidt i en nøje gennemtænkt - til valget fremstillet - kampagne siger "Når du kommer til Danmark skal du arbejde." er det underforstået "For det regner vi ikke med at du gør, hvis ikke vi tvinger dig til det."
Stop Nazi Islamisme! Den er simpelthen så tåbelig at den er der ingen grund til at komme nærmere ind på.


Vi har legitimeret racismen. Ikke som direkte 'Mogens Kamre - Jesper Langballe - Søren Espersen - Søren og Marie Krarup - racisme. Ikke endnu. Men den er så småt på vej.

Jeg tør æde min hat på at det bliver værre endnu. Tonen er kun blevet grovere. DF er blevet legitime og de har fået momentum. Den indre svinehund er sluppet fri fra tøjlerne og har nu frit spil i hønsehuset.

For Dansk Folkeparti er ikke blevet stuerene. Man kan slæbe svinet ind i stuen, men det vil stadig skide på gulvet. Forskellen fra da - til nu, er blot at nu stinker her i forvejen, så vi bemærker knap nok forskellen.


Men når nu nogen sammenligner DF med nazi-tyskland, er det så ikke lidt langt ude?

Jo.

 - til dels. For den almindelige Dansk Folkeparti-stemme er på ingen måde nazist. Måske ikke engang specielt intolerant.
Men tyskerne blev ikke nazister på én nat. Bevægelsen var længe undervejs. Propagandaen og intolerancen var ikke sådan fra start, som den man så i 1943.
Nazisterne opfandt ikke antisemitismen. Den har floreret i Europa i århundreder. F.eks. var Martin Luther glødende antisemit der mente at man burde brænde deres skoler og synagoger.
Nazisterne startede ikke med at gasse jøderne da de kom til magten i 1933 (de gjorde det ikke engang i fuld offentlighed da det stod allerværst til). 

Det gør dansk Folkeparti heller ikke - og kommer nok aldrig til det. Men umenneskeliggørelsen, fremmedhadet og intolerancens glød er tilstede i partiet - det ulmer og hver gang de får et mandat, bliver der pustet til gløderne. Det bliver mere og mere legitimt at fremstille 'de fremmede' som grundlæggende kriminelle, nassere og som potentielle terrorister.

Dansk folkeparti har ikke løsningen på flygtningeproblemerne. Løsningen skal findes i at stabilisere mellemøsten. Det er der ingen af verdens nationer der formår - og da slet ikke alene. At ignorere problemerne og lukke grænserne er ikke en løsning. Vi kan ikke melde os ud af samfundet, lige så lidt kan vi 'melde os ud' af vores globale ansvar. 

Hvad de indre anliggender angår, så har DF heller ikke løsningen her. At smide folk ud er ikke en mulighed, når de har dansk statsborgerskab og er født og opvokset i Danmark. Deres hjem er her.
Acceptér det, så kan vi begynde at tale konstruktivt om problemerne.


For der er problemer.

Man har placeret traumatiserede flygtninge og ressourcesvage indvandrere i sociale bebyggelser i de fattigste dele af storbyerne (der hvor ingen havde overskudet til at kæmpe imod). Ishøj, Vollsmose, Mjølnerparken, Nivå, Tingbjerg og Gellerupparken. Områder der i forvejen var plaget af høj arbejdsløshed, dårlige sociale vilkår, misbrug og få sociale ressourcer. En coctail der er perfekt, hvis man gerne vil fremstille kriminelle unge. Knap så befordrende er det dog for integrationen.
Det viser sig at man ikke kan lære dansk og dansk kultur fra marginaliserede danskere der heller ikke kan finde ud af at begå sig i det danske samfund.

Dårlige skoler, fattigdom, traumatiserede og fremmedgjorte forældre har svært ved at opdrage deres børn til at blive gode borgere i et samfund de ikke kender og som i bund og grund ikke vil acceptere dem. Det gælder for danskere.
Det gælder i høj grad for indvandrere, der oven i købet har en sproglig barriere at slås med.

I værste fald, så ender nogle muslimer som terrorister på samme måde som når danske unge bliver rockere.

Så når Brian fra Brønby reagerer med at 'skide på systemet' og blive medlem af en rockerklub, hvor han kan få noget "respekt" og præstige, så har Muhammed fra Mjølnerparken ikke samme mulighed. Han befinder sig i en kultur der hader ham - og det gør ondt at blive udstødt af noget der betyder noget for én - så derfor vælger han at samfundet alligevel er noget lort og fratager samfundets mening, dets værdi. Han bliver 'pisse ligeglad'. Så når Brian bliver Rocker, må Muhammed finde på noget andet for at opnå respekt og præstige - han kan blive medlem af en bande eller han kan kæmpe mere direkte mod samfundet og blive terrorist.

Hvis man møder pressede folk med modstand, knækker de eller gør oprør - uanset hvad, er resultatet at de bliver ødelagte - ingen af delene er konstruktivt.


Hvis vi virkelig vil gøre en indsats mod terrorisme, kriminalitet og dovne nassere, så er stigmatisering, stramninger og straf ikke vejen.
Flere pædagoger og fritidklubber med en målrettet indsats for udsatte unge, vil kunne spare os for flere fængsler og betjente på længere sigt.
En social indsats og direkte personlig støtte til familierne vil kunne spare os for en masse problemer. Det vil betale sig ind med færre kriminelle og flere arbejdsduelige - både danskere og ny-danskere.


Faktisk vil vi kunne løse endnu et problem: 'ældrebyrden'.
Hvis vi gider investere i ungdommen, vil vi kunne få stor glæde og gavn af de nye danskere. Vi avler ikke nok selv, til at holde bestanden gående - så hvorfor ikke investere i at lære de nye ordentligt op. 


Det er en investering i vores fælles fremtid - det er fordyrt at lade være -hvis ellers man kan se mere end 4 år frem.