Vores lille 'dirty secret'

Det har ikke for alvor været agurketid i år. Utøya fik et kedeligt besøg af en nationalistisk psykopat, vi fik et syndflodslignende skybrud, voldsomme uroligheder i London, aktiekurser i frit fald, gældsloftforhandlinger i USA, Grækernes dårlige økonomi, USA's lavere kreditværdighed, bakterier på agurker, eller var det tomater? Salat? Bønnespirrer?

Dødsfald, krise, krig, naturkatastrofer og terror. Det har sq ikke lige været Dansk Folkepartis sommer.

Medierne har kronede dage. Der er intet der sælger som elendighed og ulykker.
Derimod er de lidt kede af det i DF, over den begivenhedsrige sommer. Sikkert ikke så meget pga. de menneskelige omkostninger eller fordi deres kolonihaver er blevet overvandet.
Nej, de er kede af det fordi der ikke har været brug for dem.

DF har en genial sommerferie-strategi. Når alle de andre politikere tager på sommerferie, så bliver de hjemme i kolonihaverne og står til rådighed. Så meget til rådighed at de kimer div. aviser og tv-stationer ned for at få lov til at komme med udtalelser om dette eller hint. De vil ses. Og det bliver’ de.

De foregående begivenhedsløse somre har DF klaret sig fint. De har fremsat nogle fuldkommen tåbelige forslag – afskaf et par udvalgte menneskerettigheder, så vi kan stramme udlændingelovgivningen; Pia som kulturminister; forbud mod arabiske tv stationer i ghettoer, osv. 

Medierne, der ikke har andet at skrive om, kaster sig over erklæringerne og fylder sendefladen/spalterne ud med DFs meningsløse vrøvl. Holdningerne er med vilje så skidt formuleret at det kan tage dagevis at præcisere og diskutere hvad der menes. Alt imens DFs probaganda-afdeling ikke kan få armen ned af bare begejstring.

Det virker. De får masser af gratis tv-tid, spalteplads og omtale. Imens deres kollegaer fra de andre partier danderer den i vandkanten på Kreta, så har de hele banen for dem selv – så gør det ikke så meget at man laver et par selvmål ind imellem, for kampen er sq nem at vinde uden modspillere. De er fri for at skulle forholde sig til saglig kritik (efter nogle overenskomstforhandlinger?, er den slags er åbenbart ikke længere journalisternes opgave?). Medierne formidler blot. Helst noget med katastrofer. Har man ikke lige katastrofen på hånden, træder DF til. Noget der forarger må være det næstbedste.

Men sådan har denne sommer ikke været. Der har ikke været brug for det næstbedste. Og ’heldigvis’ for det.

Kan vi så ikke aftale, at lade være med at fikse de udsatte kælderrum inden skybruddet, vi sørger for en ny lille isbjørneunge bliverforladt af sin mor, en Holger der skal findes eller at vi stabler en lille krise på benene igen til næste år? DF skal ikke have al den ukritiske sendetid. 

Alternativet er at alle politikerne bliver hjemme og det er der jo ingen der ønsker!

 Så derfor denne lille opfordring – sørg for at lave noget interessant, så DF ikke får banen for dem selv. De skal ties ihjel. Selv når deres udtalelser har nået grænsen for tåbelighed, er der altid én eller anden patriotisk klaphat der bakker dem op. 

Vi kan desværre ikke bruge deres egen taktik og forbyde dem. De skal jo ha’ lov at være her – lidt som tossen på den lokale togstation. Men kan DF og deres tilhængere ikke bare være vores lille klamme hemmelighed – der er ingen grund til at forpeste ordentlige menneskers liv med deres pis.