fredag den 16. september 2011

Et Demokratisk Monarki ?

Det må være en lidt underlig fornemmelse, for de partier der går ind for afskaffelsen af kongehuset, at sidde overfor Dronning Margrethe og skulle pege på landets statsminister.
Dronningerunden må utvivlsomt virke lidt paradoxal.
Endnu mere akavet vil det være når man forhåbentlig snart engang skal pege på en, der vil afskaffe monarkiet – og dronningen skal anerkende vedkommende som statsminister.

Det var oppe i medierne for kort tid siden, at kongehuset kostede ca. 342 millioner om året. Bl.a. ca. 444.000 kr. på jagt. (PET ikke incl.)
Det satte straks en debat i gang om det var for dyrt.
Samtidig blev der nævnt noget om at de da sagtens tjente sig ind igen i turistindtægter og lign. Samtidig med argumenter om at en evt. præsident formentlig ville blive dyrere.

Nu er vi heldige at have nogle forholdsvis sympatiske kongelige her i landet. Der er få skandaler og de opfører sig i det store hele ganske pænt. Jeg har tilmed selv mødt Frede et par gange ved vuggestuen og han virker som en flink og rar mand, der altid hilser venligt på folk han møder.
Men det er egentlig sagen helt uvedkommende. Om det er den svenske Kong Gustav, der står i skandaler til halsen eller om det er en særdeles dygtig og kløgtig Margrete, folkelige og charmerende Frederik eller en snobbet bonde-jokke er ikke pointen. 

Pointen er heller ikke om de koster så-og-så meget, eller om de tjener sig hjem igen. Folk har formentlig ret når de siger de giver overskud og at en præsident vil være dyrere. Men der er én vigtig forskel, der er så ganske tydelig ved lige netop en dronningerunde: Monarken er stadig den øverste instans. Det er stadig Monarken der formelt godkender landets love. Det er en person der har status ene og alene af den grund at vedkommende har nogle bedsteforældre der har været magtbegærlige nok til at bekrige, myrde, aflive og ud-avle konkurrenterne.

Hvordan kan vi i et demokratisk land, med frihed for den enkelte, autonomi i forhold til karriere og interesser, religionsfrihed og så stadig tillade at noget har særstatus?
At nogen skal have 70.000.000 kr. om året i apanage for at være født af en bestemt slægt, samtidig med at de får frataget deres demokratiske rettigheder, så som indflydelse på politik, stemmeret og religionsfrihed –det giver jo ingen mening i et moderne samfund. Samtidig er de overvåget 24/7 og har tjenere, chauffører, en lille ’privat’hær, rengøringsdamer, barnepiger, gartnere osv.
De har tjenestefolk, de fleste frivillige (måske med undtagelse af en enkelt livgarder eller to?), bevares, men dog tjenestefolk.

Måske skulle man overveje signalværdien i hele den redelighed. Vi er alle født lige – bortset lige fra kongehuset, plus diverse grever, baronesser og alle de andre fuldkommen ligegyldige perifere personer der er en smule beslægtet med kongehuset – som også får et klækkeligt beløb for at have de rigtige forældre.
Der er sq lang vej fra jobkøen i et jobcenter i Enghusene, til eget slot og en fast indtægt på et par millioner + det løse.

Når de så samtidig vælger at smide ungerne i elitære privatskoler, så signalerer de i allerhøjeste grad at de står udenfor og over samfundet.  I et oplyst civiliseret samfund. I et demokratisk land. Det giver jo ingen mening.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar