Nu har jeg omsider anskaffet mig et månedskort. Det har ikke været nemt. Faktisk har det været lidt af en udfordring. Ikke fordi billetkontoret på min lokale station kun har åben fra 6.50 til 13.45 i hverdagene. Heller ikke fordi vedkommende har været inkompetent eller på nogen måde usamarbejdsvillig. Tvært imod. Også billetkontrollen i toget har været meget venlige og hjælpsomme, når jeg har forsøgt at finde ud af om jeg nu havde klippet zoner nok. Det er faktisk dér problemet ligger: en af kontrollørerne gjorde mig venligt opmærksom på at jeg kunne spare nogle zoner.
Hér var det, at det for alvor gik galt: Jeg tager fra Fredensborg, hvor jeg bor, til mit arbejde i Hornbæk. Det er i sig selv ingen kunst. Men efter de har nedlagt en af busruterne er jeg nu nødsaget til at tage lokalbanen over Helsingør. Det i sig selv er heller ikke uoverkommeligt. Her kommer vi så til fifleri, hvor Anders Fogh i sin tid som økonomi- og skatteminister ville ha’ tænkt: ”Damn! Det var sgu smart. Stik mig en kost og et gulvtæppe, så er jeg klar!”
Der er 3 zoner mellem Fredensborg og Hornbæk – mén; fordi man kun betaler for den der ligger længst væk, der i dette tilfælde er Helsingør, så slipper jeg med 5, selv om der i alt er 6 zoner på ruten.
Når jeg så skal hjem igen, skal jeg klippe 3 zoner, fordi der kun er 3 mellem Hornbæk og Helsingør, og også 3 zoner til Fredensborg, der den zone der ligger længst væk. Så selvom der er 5 Mellem Helsingør og Fredensborg og 6 i alt, så slipper jeg for at betale for et par af dem.

Men nu er jeg en af de distræte typer, der oftest går rundt med hovedet fuld af underlige abstrakte tanker og godt kunne finde på at glemme at købe et klippekort, glemme at klippe det, ta’ fejl af om jeg er på vej hjem, eller på arbejde, om jeg nu skal klippe 3 eller 5 zoner osv.
Så jeg vil gerne have sikkerheden i et månedskort – og så fordi, jeg har hørt, at der er penge at spare. Men hvordan helvede regner man det skidt ud?
Jo, med et månedskort betaler man for hver eneste zone man rejser i. Ingen rabatter her. Så jeg skal sætte det op mod 5x5 zoner på udrejsen plus 5x3 zoner på hjemrejsen pr. uge. Et 5 zoners kort koster 285,- og 3 zoner koster 180,-. Dvs. jeg bruger ca. 930,- pr måned. Et månedskort på 6 zoner koster 845,-. Så det kan betale sig. Forudsat selvfølgelig, at jeg ikke får kørelejlighed, cykler på de få solskinsdage der måtte være, at der er helligdage osv.
Men i det mindste undgår jeg tåbelige situationer, som den, da jeg fik kørelejlighed fra Hornbæk og til Helsingør, hvilket resulterede i at jeg skulle af med 2 zoner mere, end hvis jeg havde taget den længere tur fra Hornbæk….

Ingen kommentarer:
Send en kommentar