Kræft er vel også en form for vækst?

"Regeringen vil arbejde for at forbedre vækstvilkårene, så vi igen kan øge væksten og velstanden i Danmark. " - Ole Sohn, Erhvers- og vækstminister (SF)

Fra ministeriets hjemmeside: Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme.

Ja, det måtte jo komme - en vækstminister. Så har 'venstrefløjen' for alvor adopteret højrefløjens dogmer. 

Der er noget paradoksalt i vækstbegrebet. Vi har begrænsede ressourcer. Hvis man har en forståelse for matematikken bag eksponentielle vækstkurver, så opdager man hurtigt et problem. Hvis man har en vækstrate på ca. 7% vil man have en fordobling af udgangspunktet, over en tiårsperiode. Dvs. at efter de ti år har et udgangspunkt2, der nu er større end alle de forgående - tilsammen.

Hvis man sammenligner med et tænkt eksempel, hvor man har 1 bakterie i et glas. Bakteriet deler sig én gang i minuttet. 

Vi starter eksperimentet kl 11 og kl 12 er glasset fuld. Hvad er så klokken når glasset er halv-fuldt?
Og hvornår ‘opdager’ bakterierne at der snart er pladsmangel?

Hvis de opdager det når glasset er halv-fuldt, så har de 1 min til at reagere, for da er kl 11.59. 

Hvis de på mirakuløs vis opdager 3 nye glas, de kan sprede sig til, så har de til kl 12.02 før alle ressourcerne er brugt. - og hvad er chancerne for at vi f.eks. opdager nye oliekilder, der er 3x de nuværende?

Vækst er ikke nødvendigvis et gode i en verden af begrænsede ressourcer. - Dertil kommer forureningen fra mer-produktion og forbrug. 

Ikke nok med at væksten bruger ressourcerne hurtigere og hurtigere - vi omdanner flere af de ressourcer til affald, CO2 og andre skadelige ting. Og med en befolkning der lige har rundet 7.000.000.000 så vil efterspørgslen på stort set alt, uvægerligt stige. 

Sjovt nok er det ikke væksten i 3.verdens lande der er det store problem. Det er hovedsaglig amerikanere, europæere og japanerne der er det store problem - for vi bruger pr. pers. mellem 10 og 1000 gange så mange ressourcer som en gennemsnits afrikaner eller inder. F.eks. bruger en gennemsnits amerikaner 1,460 watt, en nordmand 2,812, mens en kineser bruger 364 og en fra Sudan nøjes med 10.4. (og så er Sudan ikke engang det land med lavest forbrug F.eks. bruger en cambodianer 1.67 ).

Man kan selvfølgelig godt have vækst uden at bruge ressourcerne, men så har vi en ny IT-boble, bolig-boble eller lignende, da det så vil være vækst for lånte penge…. penge der forsvinder ud i den blå luft, når boblen brister og vi kommer til at stå med den reelle regning for alt det vi har ‘købt’ for ‘matador-pengene’.

Vækst er ikke uden omkostninger. 

Det bliver der ikke talt meget om, når sloganet (på begge fløje) er VÆKST!

Vækst er ikke løsningen. Det er en del af problemet.

Vækstministeriet er regeringens svar på at lefle for kritikerne i oppositionen.

"The worm that destroys you, is the temptation, to agree with your critics, to get their approval."

T. Harris

Folkekirken og homovielser

Inden for de fleste arter forekommer der homosexualitet. Ekseplerne er utallige: nogle fåreavlere har problemer med at få deres præmievæddere til at gå på fårene i stedet for hinanden – det kommer der jo ikke mange lam ud af. Et pingvinpar i Kinas Polarland Park zoo forsøgte at stjæle æg, da de ikke kunne få nogen selv, de var nemlig begge hanner. Central Park Zoo har også haft problemer. Oftest er det dog det snerpede religiøse publikums reaktioner over pingvinernes naturlige adfærd, der udgør hovedparten af problemet.
Delfiner, chimpanser, bavianer, kaniner osv. Det er over alt. Ganske naturligt. Det unaturlige, det eneste vi ikke ser i naturen, er homofobi og eksklusion pga. sexuelle præferencer. Den står vi homosapiens alene med.

Nu har vi så fået en ny kirkeminister der tager den gamle sag op igen: skal kirken vie homosexuelle? Kirken siger nej. 

De gamle støvede historier, baseret på bronzealder’visdom’ forkaster den slags og foreslår en hyggelig fælles stening af de lykkelige par. Nu er den danske folkekirke heldigvis lige så slatten som en portion vandmandssuppe, så de har svaret med et lidt mildere ”’ALDRIG I LIVET’ – men de kan da få en lille uforpligtende velsignelse af de mere ’liberale’ præster, der måtte ha’ lyst til det.”
Den nye kirkeminister har dog en mærkesag der skal få homovielserne på programmet i folkekirken. Det pudsige er dog, at ikke engang på Københavns rådhus kan man blive ægtefæller, mand og mand, kvinde og kvinde. Man kan indgå et registreret partnerskab, men man bliver altså ikke ægtefolk. Lad os lige fixe dén fejl først.
Den næste fejl er så obligatorisk medlemskab, fra fødslen og navneattest på kirkekontoret. WTF? Det hører til i CPR-registret og ikke så mange andre steder. Det eneste man måske kunne forsvare at sætte på som obligatorisk er RKI. Samtidig er det jo sværere at melde sig ud af folkekirken, end det er at opsige sit telefonabonnement.

Ok – så lad os se på kirken. Præmisserne er egentlig ganske enkle: Hvis kirken skal modtage støtte og ressourcer fra staten, så skal den filenfløjtme ’put up’. Så er den statens bitch. Købt og betalt. Statens bygning, statslig ansat, statens døbe-kumme og statens probagandastol. Statens alter/ego og statens kirkegård. Hvad så end den gudsjammerlige gamle bog siger, så er alt købt og betalt. Staten bestemmer. Så er sagen egentlig ret klar – folkekirken er statens kirke, på godt og ondt.

Men kan kirken leve med det? Og hvad fa’en skal vi med en kirke, en obligatorisk folkekirke, i et land med religionsfrihed og en agnostisk, indifferent og a-religiøs befolkning? Der er egentlig ganske få ’kristne’ i landet. De fleste har en ’der er sikkert mere mellem himmel og jord’-holdning, eller ’tjooo, det har jeg ikke tænkt så meget over’-holdning, eller en ’jeg tror da på noget af det og der er da mange gode historier i bibelen’-holning. De færreste aner ikke noget som helst om noget, der stikker dybere end Lukas-evengeliet, der læses op hvert år til jul; et par ordsprog og noget med at elske sin næste. Det der med Noahs ark, skabelsesberetningen, jomfrufødsel, babelstårnet, Sodoma og Gomorra, stening, hor mord og guds infantile arrigskab, bliver der ikke gjort meget ud af.
Man har ca. samme forståelse for biblen og dens ord, som de folk der tager et kranie op og citerer ”to be or not to be…” har forståelse for Shakespeares Hamlet.

Så til pointen – jeg mener faktisk ikke at kirken skal vie homosexuelle. Det er så meget imod biblens unaturlige grundidé at jeg sagtens kan forstå at det for mange præster er uacceptabelt. De der ikke mener det er uacceptebelt tager ganske enkelt fejl.
Jeg mener derimod at samfundet skal acceptere homosexualitet og at ægteskab er et forhold mellem mennesker, uanset køn. (Faktisk går jeg så langt som at sige at de ikke nødvendigvis skal være to – hvis 3 personer finder ud af at de fungerer fint sammen, så lad dog dem om det. Men det vil desværre nok blive misbrugt i praksis). 

Så kan kirken stå på hovedet og kalde helvedes flammer ned over de syndige, nægte homosexuelle adgang. Bare de gør det uden for statens budget.
Der er noget uforeneligt mellem en stat med friheder og tolerance på den ene side og så en bronzealderbaseret intolerant religion (ja,ja, reformeret for 500 år siden af en syg intolerant antisemit – det var tidsånden  - igen, igen) på den anden.

Kort sagt – folkekirken hører ikke hjemme i et demokratisk land, med et liberalt og tolerant menneskesyn. Kirken er grundlæggende intolerant, udemokratisk og konservativ. Hvis man fjerner de præmisser der gør den så uforenelig med den danske befolkning, så ender man med det vi ser i dag – en indholdsløs instans der er statens åndelige lakaj, men uden noget reelt åndeligt indhold eller funktion. Det der gør kristendommen til kristendom er sat ud af funktion. Det er ren ’kejserens nye klæder’.
Kirken som åndelig instans er overflødig, klodset og vattet. – klip nu navlestrengen og lad den bare dø i fred.

Omvendt er det måske at foretrække, frem for en stærk uafhængig marketingsmaskine, som vi ser hos kirkerne i USA. Mit håb er dog at folkekirken efterhånden er klar til at ta’ monakiet ved hånden og dø, stille og roligt, uden nogen opdager det, eller tager sig af det. Og at folk efterhånden har fået så meget viden og indsigt at de kan leve uden bronzealderstammernes gætterier om hvordan verden hænger sammen. Vi ved efterhånden bedre.

Argument-resistent - At ha' en mening.

Der har været en del snak om at Johanne Schmidt-Nielsen hurtigt ryger ud af folketinget. Det viser sig så at det er Enhedslistens interne aftaler der siger at man kun kan sidde i 7 år, eller den nye periode ud. Dvs., hvis der udskrives valg inden for de næste tre år, så kan Johanne faktisk godt sidde længere end de syv år. Idéen med den regel er at undgå ’karriere-politikere’ der er ude af trit med samfundet. Politikere der ikke længere har nogen som helst fornemmelse af hvordan det er at være almindelig lønmodtager på en ganske almindelig dansk arbejdsplads. (man kan så genopstille efter en pause på min. 2 år).
Det gir’ egentlig meget god mening.

Jeg læste engang en artikel om en undersøgelse der havde fundet ud af at der var en sammenhæng mellem alder og villigheden til at acceptere facts. Jo ældre personen var, des mindre var vedkommende villig til at acceptere kendsgerninger der stred imod vedkommendes overbevisning. ”Facts må vige, fordi jeg mener!” 

Når man så sammenholder det med at være ’karriere-politiker’. En der starter i et politisk ungdomsparti, går fra gymnasiet direkte på statskundskabsstudiet og så til folketinget, så kan der sq ikke være ret meget ’virkelighed’ og nærvær i vedkommende. Når man så ser på de ’dynastier’ der efterhånden har indfundet sig, hvor parti og folketingskandidatur går i arv, så ser det sq skidt ud for saglighed, nuancer og refleksion. Så er der tydeligvis lagt op til vanetænkning, udpinte floskler og sønderslidte mantraer. Men for pokker hvor bliver de seje til de politiske kneb og tricks.

Egentlig har vi rigelig af de uudfordrede slagord i forvejen: ’Vækst avler vækst’ - ’lav skat = høj vækst’ - ’jo lavere skat des mere vil folk knokle’- ’kapitalismen er det eneste rigtige’ - ’demokratiet = frihed’ og mange andre tvivlsomme påstande.
Det bliver på ingen måde nemmere at gå kritisk og objektivt til værks, hvis man sidder som 64-årig formand for sit parti, hvor den eneste erfaring fra det virkelige liv, er at gå i skole. Da slet ikke hvis man er vokset op i et hjem med en stærk politisk holdning, som de fleste er tilbøjelige til at overtage.
Som en bekendt plejer at imitere: ”Jeg har ret, for jeg har sagt det tit!” – it’s funny ’caus it’s true. Ligesom med propagandaen – det virker ved hjælp af gentagelser.

Jeg har ofte hørt folk sige at det jo er vigtigt at have en mening. Men det er jo noget forkvaklet sludder. Og noget farligt forkvaklet sludder. For det betyder jo at det er lige gyldigt * om du har den ene eller den anden mening; så længe du har en mening. Men en mening er ikke noget man har, tar’ eller får. Det er noget man danner sig. Det kræver viden, indsigt, refleksion og saglige objektive overvejelser. Samtidig er en mening ikke noget (der bør være) fasttømret. En mening bør være levende og foranderlig alt efter hvilke kendsgerninger der er tilgængelige. Der skal være plads til fornyelse, revidering og at tage løbende stilling i takt med ny viden. Det er ok, ikke at ha’ en mening om alt – man kan jo ikke vide noget om det hele. og ikke alle meninger er lige gode. Nogle er endog ligefrem tåbelige; fordi de blot er meninger uden substans.

Hvis man lever et liv i folketinget, så kan jeg ikke forestille mig andet end at den ’dynamiske meningsdannelse’ har svære kår. Med stærke ureflekterede meninger, så ender man med at blive argument-resistent.

*Se indlæg ang. Fejlslutninger.

Jeg trænger til zoneterapi!

Nu har jeg omsider anskaffet mig et månedskort. Det har ikke været nemt. Faktisk har det været lidt af en udfordring. Ikke fordi billetkontoret på min lokale station kun har åben fra 6.50 til 13.45 i hverdagene. Heller ikke fordi vedkommende har været inkompetent eller på nogen måde usamarbejdsvillig. Tvært imod. Også billetkontrollen i toget har været meget venlige og hjælpsomme, når jeg har forsøgt at finde ud af om jeg nu havde klippet zoner nok. Det er faktisk dér problemet ligger: en af kontrollørerne gjorde mig venligt opmærksom på at jeg kunne spare nogle zoner.

Hér var det, at det for alvor gik galt: Jeg tager fra Fredensborg, hvor jeg bor, til mit arbejde i Hornbæk. Det er i sig selv ingen kunst. Men efter de har nedlagt en af busruterne er jeg nu nødsaget til at tage lokalbanen over Helsingør. Det i sig selv er heller ikke uoverkommeligt. Her kommer vi så til fifleri, hvor Anders Fogh i sin tid som økonomi- og skatteminister ville ha’ tænkt: ”Damn! Det var sgu smart. Stik mig en kost og et gulvtæppe, så er jeg klar!”

Der er 3 zoner mellem Fredensborg og Hornbæk – mén; fordi man kun betaler for den der ligger længst væk, der i dette tilfælde er Helsingør, så slipper jeg med 5, selv om der i alt er 6 zoner på ruten.
Når jeg så skal hjem igen, skal jeg klippe 3 zoner, fordi der kun er 3 mellem Hornbæk og Helsingør, og også 3 zoner til Fredensborg, der den zone der ligger længst væk. Så selvom der er 5 Mellem Helsingør og Fredensborg og 6 i alt, så slipper jeg for at betale for et par af dem.

Men nu er jeg en af de distræte typer, der oftest går rundt med hovedet fuld af underlige abstrakte tanker og godt kunne finde på at glemme at købe et klippekort, glemme at klippe det, ta’ fejl af om jeg er på vej hjem, eller på arbejde, om jeg nu skal klippe 3 eller 5 zoner osv.
Så jeg vil gerne have sikkerheden i et månedskort – og så fordi, jeg har hørt, at der er penge at spare. Men hvordan helvede regner man det skidt ud?
Jo, med et månedskort betaler man for hver eneste zone man rejser i. Ingen rabatter her. Så jeg skal sætte det op mod 5x5 zoner på udrejsen plus 5x3 zoner på hjemrejsen pr. uge. Et 5 zoners kort koster 285,- og 3 zoner koster 180,-. Dvs. jeg bruger ca. 930,- pr måned. Et månedskort på 6 zoner koster 845,-. Så det kan betale sig. Forudsat selvfølgelig, at jeg ikke får kørelejlighed, cykler på de få solskinsdage der måtte være, at der er helligdage osv.

Men i det mindste undgår jeg tåbelige situationer, som den, da jeg fik kørelejlighed fra Hornbæk og til Helsingør, hvilket resulterede i at jeg skulle af med 2 zoner mere, end hvis jeg havde taget den længere tur fra Hornbæk….

Et Demokratisk Monarki ?

Det må være en lidt underlig fornemmelse, for de partier der går ind for afskaffelsen af kongehuset, at sidde overfor Dronning Margrethe og skulle pege på landets statsminister.
Dronningerunden må utvivlsomt virke lidt paradoxal.
Endnu mere akavet vil det være når man forhåbentlig snart engang skal pege på en, der vil afskaffe monarkiet – og dronningen skal anerkende vedkommende som statsminister.

Det var oppe i medierne for kort tid siden, at kongehuset kostede ca. 342 millioner om året. Bl.a. ca. 444.000 kr. på jagt. (PET ikke incl.)
Det satte straks en debat i gang om det var for dyrt.
Samtidig blev der nævnt noget om at de da sagtens tjente sig ind igen i turistindtægter og lign. Samtidig med argumenter om at en evt. præsident formentlig ville blive dyrere.

Nu er vi heldige at have nogle forholdsvis sympatiske kongelige her i landet. Der er få skandaler og de opfører sig i det store hele ganske pænt. Jeg har tilmed selv mødt Frede et par gange ved vuggestuen og han virker som en flink og rar mand, der altid hilser venligt på folk han møder.

Men det er egentlig sagen helt uvedkommende. Om det er den svenske Kong Gustav, der står i skandaler til halsen eller om det er en særdeles dygtig og kløgtig Margrete, folkelige og charmerende Frederik eller en snobbet bonde-jokke er ikke pointen. 

Pointen er heller ikke om de koster så-og-så meget, eller om de tjener sig hjem igen. Folk har formentlig ret når de siger de giver overskud og at en præsident vil være dyrere. Men der er én vigtig forskel, der er så ganske tydelig ved lige netop en dronningerunde: Monarken er stadig den øverste instans. Det er stadig Monarken der formelt godkender landets love. Det er en person der har status ene og alene af den grund at vedkommende har nogle bedsteforældre der har været magtbegærlige nok til at bekrige, myrde, aflive og ud-avle konkurrenterne.

Hvordan kan vi i et demokratisk land, med frihed for den enkelte, autonomi i forhold til karriere og interesser, religionsfrihed og så stadig tillade at noget har særstatus?
At nogen skal have 70.000.000 kr. om året i apanage for at være født af en bestemt slægt, samtidig med at de får frataget deres demokratiske rettigheder, så som indflydelse på politik, stemmeret og religionsfrihed –det giver jo ingen mening i et moderne samfund. Samtidig er de overvåget 24/7 og har tjenere, chauffører, en lille ’privat’hær, rengøringsdamer, barnepiger, gartnere osv.
De har tjenestefolk, de fleste frivillige (måske med undtagelse af en enkelt livgarder eller to?), bevares, men dog tjenestefolk.

Måske skulle man overveje signalværdien i hele den redelighed. Vi er alle født lige – bortset lige fra kongehuset, plus diverse grever, baronesser og alle de andre fuldkommen ligegyldige perifere personer der er en smule beslægtet med kongehuset – som også får et klækkeligt beløb for at have de rigtige forældre.
Der er sq lang vej fra jobkøen i et jobcenter i Enghusene, til eget slot og en fast indtægt på et par millioner + det løse.

Når de så samtidig vælger at smide ungerne i elitære privatskoler, så signalerer de i allerhøjeste grad at de står udenfor og over samfundet.  I et oplyst civiliseret samfund. I et demokratisk land. Det giver jo ingen mening.

11. september 2001 – Dogmer

Vi har en tendens til at tro, at det vi gør er dét rigtige. Ikke fordi vi har tænkt længe og grundigt over det, at vi har vejet al for og imod. Oftest er det blot fordi det er det vi er vokset op med.

Vi der gik på Egernsund skole mente den var bedre end Broager skole, for slet ikke at tale om Gråsten skole, der jo var i en helt anden kommune. 9. Klasse var bedre end 10. Fordi VI gik i 9. – altså lige indtil VI gik i 10. – så var den selvfølgelig den bedste. A klassen var bedre end B fordi VI gik i A (ok – det er lidt opdigtet, da der kun var én klasse på min årgang – men anyway). 

"FCK er det rigtige hold fordi det er dem jeg holder med. Danmark er det bedste land, fordi det er her jeg bor. Kristendommen er den rigtige religion, fordi det er den vi er født og opvokset med. Muslimerne tager fejl – jeg kender jo ikke engang deres ’Allah’." Blir der sagt.

Jeg sad og diskuterede med en af de nye på filosofi til en fredagsbar kort efter 11. Sept. 2001. Måske lidt for tidligt og måske lidt for kontroversielt forsøgte jeg at anskue begivenheden lidt nuanceret og objektivt. Jeg foreslog at det jo kunne være at vi i vesten faktisk kunne lære noget af det der var sket. Måske skulle vi lige tænke os om inden vi begynder at føre krig i fremmede lande, pga. egeninteresser? Måske var det at de undertrykte og ressourcesvage kun havde ét redskab (terror) at ty til for at blive hørt, en fejl i vores system? Måske var angrebet berettiget? Måske var demokratiet en overvurderet styreform?

Resten af mine spørgsmål, overvejelser og refleksioner nåede jeg ikke at fremsætte, før jeg fik en særdeles aggressiv tilbagemelding. Blandt eder, forbandelser og div. meget lidt kreative tilsvininger og personangreb, kunne jeg udlede at det var TERROR OG DERMED BASTA!

Så var den ligesom afsluttet!

Fair nok. Det var måske for tidligt. Men hvor fa’en blev refleksionen af? Her 10 år efter behandler vi sq stadig ’de andre’ ad helvede til. Vores kultur bliver ophøjet til noget nærmest helligt.
Vi i vesten er bedre end de andre – vi europæere er bedre end resten af vesten – vi danskere er bedre end resten af Europa – vi jyder er bedre end sjællænderne – vi fra sønderjylland er bedre end resten af jyderne - vi fra Egernsund er bedre end resten af sønderjylland – vi fra Benediktesvej er bedre end…… osv.

Med den eneste begrundelse: mig! 

Det er sq da det tåbeligste vrøvl man kan drømme om. Men man indser det først, hvis man tør reflektere lidt over ’hvorfor’ og ’hvordan’, ’på hvilket grundlag’ osv.

Mine spørgsmål til den stakkels nye filosofi studerende, var ikke nødvendigvis udsprunget af mine holdninger. Jeg mente ikke nødvendigvis at demokratiet er noget skidt. Jeg mente heller ikke nødvendigvis at terroristerne havde en legitim grund, eller at angrebene var berettigede. Men for at nå til et svar, noget vi kan lære noget af, er vi jo nødt til at stille spørgsmålet.

Vi er nødt til at reflektere over vores grundlag og holdninger, så det ikke blot er tomme dogmer. Vi er nødt til at være kritiske og, i særdeleshed, selvkritiske, hvis vi skal lære noget som helst af historien.
Vi skal måske til at tænke os om i forhold til fordeling af ressourcer og uddannelse. Vi skal måske passe på med at holde nogen udenfor.

Folk uden håb og fremtid bliver desperate. Folk uden viden og uddannelse er tilbøjelige til at drage tåbelige konklusioner. Folk uden indsigt bliver intolerante. Folk med stærke fjender bliver hadske. Og folk der ikke formår at reflektere giver altid de andre skylden. Folk der lever efter fanatiske dogmer, baseret på en bronzealder etik, ender med at flyve fly ind i bygninger. Det gælder både for så vel for amerikanere som for arabere.

Vi skal ikke længere end vores eget folketing, før nogen af dem der ikke vil tale om nazister, fordi nazisterne jo var nogle dumme svin, selv ligger under for nøjagtig de samme mekanismer: Vi er de bedste! Vi gør det rigtige! Vores land er det bedste. Vores kultur er den rigtige.

Sjovt nok, det siger amerikanerne også, det samme gjorde nazisterne og det gør folk i Iran også. Men sjovt nok er det oftest dem der ikke har været meget uden for deres egen lille flække. Folk der er ureflekterede og svælger i selvfedme. Ignoranter.

Og ja, det kan desværre sagtens ske igen. Både nazisme og Al-Queda – grundlaget er her stadig, så længe vi ikke får gjort op med det, lærer noget af det og tager det til efterretning. 

Så længe det er tabu, er vi ignoranter!

Penge avler penge og lav skat motiverer til mere arbejde!

NOT!
Og - lad os så bare antage at man fjernede topskatten og folk så rent faktisk arbejdede mere. Hvad ville resultatet så blive? Flere penge i statskassen? Flere i arbejde? Større omsætning for landets virksomheder?

Nu er det ikke lige sådan 'motivation' fungerer (se evt. linket herunder - sjov og særdeles oplysende).
De fleste med mindre interessante jobs ville nok vælge at gå ned i tid og holde lønnen på det nuværende niveau. Nogle af de få der faktisk har udfordrende og interessante jobs ville nok stadig knokle på - som de hidtil har gjort. Når man har en 50-60 timers arbejdsuge er det trods alt begrænset hvor meget man kan udvide den.
Men ok - lad os så bare antage at det genererede flere penge - hvad ville de penge så gå til?
Ville man købe mere mælk, brød, kaffe og bacon? Formentlig ikke (ok - bacon kan man ikke få for meget af). Nogen ville måske gå over til udelukkende at købe økologisk, hvilket ville øge omsætningen med 5-10%.
Men hvad med resten af pengene? Mit bud er Iphones, Gucci tasker, 50" fladskærms tv, Ipad, charter ferier, en ny Mercedes og måske en flaske god rødvin.
Mon ikke vores kære naboer vil blive fantastisk glade når vi sådan begynder at købe stort ind af deres produkter? Man hvad gør det for vores egne virksomheder? Vestas får sq ikke solgt flere vindmøller. Novo Nordisk, Carlsberg og Mærsk kommer nok ikke til at mærke voldsomt meget til det mer-forbrug.

Men igen, lad os antage at folk faktisk vil bruge overskudskronerne hjemme i baghaven. Ville en større bolig så ikke ligge højt på manges ønskeliste? Ok. Så får håndværkerne da lidt at lave. Skønt. Men så står vi så også med et liiiiiille bitte problem - inflation på boligmarkedet. Og var det ikke det der startede hele lavinen i første omgang?

I stedet for at give skattelettelser til de få i toppen, der bruger dem på luksus og lækkerier - hvad så om vi hævede bundniveauet og gav flere muligheden for uddannelse (læs evt. det forgående blogindlæg mht. muligheder for uddannelse). Udsigten til et spændende job der ligger inden for ens interessefelt vil i højere grad motivere til at arbejde mere. Samtidig vil man få færre 'dovne' bistandsbumser, hvilket vil spare staten for en del udgifter. En 'motiverende indsats' og støtte for at få folk uddannet vil være en bekostelig affære - men det vil tjene sig ind via bedre arbejdskraft og lavere kriminalitet.

Vi skal ikke fjerne loftet, men hæve bundniveauet. Det er dér der er penge at spare/tjene - for ikke at tale om livskvalitet for den enkelte. (men desværre er en langsigtet indsats utopi for en politiker der kun kan tænke i 4 år ad gangen?).

En fatastisk illustration og forelæsning om motivation og hvad der driver os.
RSA Animate

Et lille politisk indspark

Nu er det vel de færreste der kender mig, der er i tvivl om mit politiske standpunkt. Jeg er Socialist. Ikke den der ’den-lille-mand-bliver-udnyttet-af-store-multinationale-selskaber’ socialist. Heller ikke ’Lenin-var-en-helt’- eller ’Marxisme’–socialist. Jeg tror mit udgangspunkt kommer bag på mange. For som udgangspunkt er jeg ultra liberal. Jeg går ind for frihed og muligheder for den enkelte i sådan en grad at Satre nok ville undre sig over hvorfor jeg ikke allerede er hoppet i afgrunden.
Så hvorfor stemmer jeg så ikke på et højrefløjsparti? Fordi de har fat i den forkerte ende. Jeg går som sagt ind for frihed og muligheder for den enkelte – og det finder man sq ikke der.
På højrefløjen finder man faktisk kun økonomisk liberalisme: Vækst, erhvervsliv, lavere skat og flere penge mellem hænderne. Men hvor efterlader det friheden og de lige muligheder?
Som det er i dag; hvis man vil ha’ succes, velstand og sundhed, gør man klogt i at vælge sine forældre med omhu.
Er man født af en ufaglært enlig mor i Voldsmose, ser det sq skidt ud med mulighederne for at ta’ en universitetsuddannelse eller blive pilot.
Har man derimod valgt et højtuddannet par fra Hellerup, så ser fremtiden straks lysere ud. Uddannelse, job, socialt netværk, en sund livsstil og et langt liv er væsentlig mere sandsynligt.
Man kommer automatisk i landets bedste skole, fritidsordninger og har færre sociale problemer.

I de belastede områder er der færre ressourcer og flere ressourcekrævende børn i institutionerne. Ikke nok med at de er mere udsatte, så er støtten og omsorgen mindre tilgængelig.
Myten om at nogen er berettiget til højere løn end andre, pga. bl.a. ansvar, uddannelse og efterspørgsel er jo helt hen i hegnet, når man gå den efter i sømmene. Hvorfor skal en bankansat, der håndterer kundens økonomi (og i sidste ende skal varetage BANKENS interesser) have en højere løn, end f.eks. en pædagog der har ansvaret for børns ve og vel – for ikke at sige liv?
Lærere, sygeplejersker, politifolk er åbenbart ikke lige så meget værd som chefen for den lokale Fætter BR butik? WTF?

For slet ikke at tale om aktiespekulanter der handler med idéer og folks overbevisning om idéerne bærer frugt. Hvis en aktiespekulant laver en brøler koster det i værste fald jobs og kan resultere i store tab for en virksomhed. Hvis en lavtlønnet overbebyrdet og stresset buschauffør tager fejl af pedalerne koster det menneskeliv. Men hey…. WTF?

Det jeg vil ha’, er at folk får lige muligheder og at det at tage en uddannelse vil være lige så selvfølgeligt for en i Ishøj, som for en fra Holte. At kassedamen i Netto får en livskvalitet der kan måle sig med direktøren på strandvejen.

Er der nogen der ærligt kan sige at, det har hun ikke fortjent? Hun har formentlig haft væsentlig større udfordringer i livet end han har, blot pga. socio-økonomiske vilkår hun er vokset op under.

Fortsættes, hvis jeg kender mig ret ;o)

Føs'da' - næsten 1/3 århundrede.

33 år er jo ingen alder….
Man er kun så gammel som man føler sig. 

Her til morgen bliver jeg så 83. 

Det er efterhånden gået op for mig at jeg er blevet voksen. Ikke fordi jeg er blevet super meget mere moden og fornuftig. Ikke fordi jeg ønskede mig et mandolinjern i fødselsdags gave – og blev glad da jeg fik det. Heller ikke fordi jeg har taget en uddannelse, fået fast job og ikke går i byen og drikker mig i hegnet længere. Det er gået op for mig at jeg er blevet voksen fordi jeg bliver vækket 3 gange hver nat for at servicere min datter med vand, dyne, sut, trøst osv.- og stadig går glad på arbejde. Og stadig elsker ungen over alt.

At gå på arbejde efter 3 timers søvn gjorde jeg også da jeg var 20. Det var let. Jeg kunne jo bare sove når jeg kom hjem – Dén går ikke i dag. Det gør ikke så meget. Jeg har fået/lavet et ansvar som jeg er mig bevidst og som jeg gør alt for at leve op til.

Der hvor jeg for alvor kan mærke at jeg ikke er 20 længere er på skavankerne. Før kunne jeg snildt kaste 10 stk af nettos Harbo guld indenbords og så gå i byen. Nu kan jeg drikke et glas rødvin og gå i brædderne. Jeg er håbløst ude af træning og kan ikke tåle noget stærkere end konens asti-kagemousse.  

Jeg har så regelmæssig hold i nakken at det læner sig op ad noget kronisk. Min ryg kan ikke længere klare at sove brandert ud, i små 4 timer, på en kammerats sofa, uden at jeg skal høre på dens brok de efterfølgende 14 dage. Min skulder har besluttet sig for at følge trenden for 60-årige, ved at tilegne sig begyndende slidgigt på grund af en lille skade, forårsaget af en ustyrlig cykel for et par år siden.
Knæ og fødder er konstant ømme og min manglende kondi er blevet den der overhaler mig på bakkerne, hvor jeg før gjorde et stort nummer ud af at tæske forbi de smarte udstyrsjunkier på deres dyre racercykler, lige dér hvor bakken blev stejlest.

Hår. Øv! Tindingerne har noget til fælles med Møns klint. Der imod vokser alt andet hår vildt. Jeg vågnede en morgen med Ole Ernsts øjenbryn. Hårene i næsen breder sig hurtigere end dårlige nyheder. Hårene i ørene har nået en ’stridhed’ der har givet mig en dybere forståelse af hvordan evolutionen har båret sig ad med at skabe pindsvinenes pigge. Heldigvis ser det dog ud til at hårene på ryggen lader vente på sig. Men det skulle ikke undre mig at jeg en dag slipper for at købe sweatre, da jeg har ’dyrket’ min egen.

Endnu en føs’da’ – og min obligatoriske fødselsdag sang bliver mere og mere relevant:

Pearl Jam - Alive

Vores lille 'dirty secret'

Det har ikke for alvor været agurketid i år. Utøya fik et kedeligt besøg af en nationalistisk psykopat, vi fik et syndflodslignende skybrud, voldsomme uroligheder i London, aktiekurser i frit fald, gældsloftforhandlinger i USA, Grækernes dårlige økonomi, USA's lavere kreditværdighed, bakterier på agurker, eller var det tomater? Salat? Bønnespirrer?

Dødsfald, krise, krig, naturkatastrofer og terror. Det har sq ikke lige været Dansk Folkepartis sommer.

Medierne har kronede dage. Der er intet der sælger som elendighed og ulykker.
Derimod er de lidt kede af det i DF, over den begivenhedsrige sommer. Sikkert ikke så meget pga. de menneskelige omkostninger eller fordi deres kolonihaver er blevet overvandet.
Nej, de er kede af det fordi der ikke har været brug for dem.

DF har en genial sommerferie-strategi. Når alle de andre politikere tager på sommerferie, så bliver de hjemme i kolonihaverne og står til rådighed. Så meget til rådighed at de kimer div. aviser og tv-stationer ned for at få lov til at komme med udtalelser om dette eller hint. De vil ses. Og det bliver’ de.

De foregående begivenhedsløse somre har DF klaret sig fint. De har fremsat nogle fuldkommen tåbelige forslag – afskaf et par udvalgte menneskerettigheder, så vi kan stramme udlændingelovgivningen; Pia som kulturminister; forbud mod arabiske tv stationer i ghettoer, osv. 

Medierne, der ikke har andet at skrive om, kaster sig over erklæringerne og fylder sendefladen/spalterne ud med DFs meningsløse vrøvl. Holdningerne er med vilje så skidt formuleret at det kan tage dagevis at præcisere og diskutere hvad der menes. Alt imens DFs probaganda-afdeling ikke kan få armen ned af bare begejstring.

Det virker. De får masser af gratis tv-tid, spalteplads og omtale. Imens deres kollegaer fra de andre partier danderer den i vandkanten på Kreta, så har de hele banen for dem selv – så gør det ikke så meget at man laver et par selvmål ind imellem, for kampen er sq nem at vinde uden modspillere. De er fri for at skulle forholde sig til saglig kritik (efter nogle overenskomstforhandlinger?, er den slags er åbenbart ikke længere journalisternes opgave?). Medierne formidler blot. Helst noget med katastrofer. Har man ikke lige katastrofen på hånden, træder DF til. Noget der forarger må være det næstbedste.

Men sådan har denne sommer ikke været. Der har ikke været brug for det næstbedste. Og ’heldigvis’ for det.

Kan vi så ikke aftale, at lade være med at fikse de udsatte kælderrum inden skybruddet, vi sørger for en ny lille isbjørneunge bliverforladt af sin mor, en Holger der skal findes eller at vi stabler en lille krise på benene igen til næste år? DF skal ikke have al den ukritiske sendetid. 

Alternativet er at alle politikerne bliver hjemme og det er der jo ingen der ønsker!

 Så derfor denne lille opfordring – sørg for at lave noget interessant, så DF ikke får banen for dem selv. De skal ties ihjel. Selv når deres udtalelser har nået grænsen for tåbelighed, er der altid én eller anden patriotisk klaphat der bakker dem op. 

Vi kan desværre ikke bruge deres egen taktik og forbyde dem. De skal jo ha’ lov at være her – lidt som tossen på den lokale togstation. Men kan DF og deres tilhængere ikke bare være vores lille klamme hemmelighed – der er ingen grund til at forpeste ordentlige menneskers liv med deres pis.

Verdens potentielt bedste opfindelse

Måske har naturen allerede forudset det. Alle ved at teenagere sover meget.  12-14 timer er intet problem for den gængse teen. Det hænger sammen med at deres hjerner er under rivende udvikling – og så måske fordi drengene får en testosteron indsprøjtning der ville gøre Floyd Landis misundelig – så for at de ikke skal gå bananas i sex og aggressioner har naturen klogeligt valgt at det var bedst de sov det meste af dagen væk.

Små børn, derimod! 

Søvnterrorister. Torturbødler. De små nederdrægtige ondskabsfulde bæster, der berøver deres forældre den mindste smule ro og hvile. Jeg er ret sikker på at helvede består af små børn der skriger.
Det er her min idé kommer ind: En søvnbank. En søvnopsparing, en slags ’børneopsparing, så man kan sætte overskudssøvn ind på en konto, som teenager. Når man så er blevet voksen og har fået børn, kan man så hæve af opsparingen og leve et nogenlunde normalt liv. Man vil kunne sove de obligatoriske 3 timer pr. nat, som ungen tillod, og så hæve fra kontoen for at dække underskuddet.
De underlige og skæve eksistenser der af uransaglige årsager vælger ikke at få børn, kunne så bi-jobbe lidt og gøre en god forretning ud af at sælge deres overskudssøvn til f.eks. folk med tvillinger.
Vi forældre ville kunne undgå ’zombificering’ og fungere nogenlunde normalt på trods af ungernes bedste forsøg på at drive os til vanvid.

Folkekirken

Go’morgen Danmark: To præster diskuterer. Den ene vil ikke vie folk der er fraskilte. Den anden mener at alle skal have en chance til. Det mener den første faktisk også – bare på den måde at det første ægteskab ikke kan ophæves fordi det skal have en chance til…. Sådan cirka. 

Hvis man nu havde en smule filosofisk træning, ville man snildt kunne opsætte fem-syv scenarier der gjorde den ene eller anden holdning fuldstændig uacceptabel.
  En kvinde er blevet skilt fra sin voldelige mand, der ud over vold og psykisk terror, lå i med nabokonen, mens hun knoklede for at få ægteskabet til at holde. Manden skrider alligevel og hun vil nu gerne giftes med den søde hjælpsomme mand der var med til at få hende på fode igen. – de vil ikke kunne blive gift, hvis det stod til den ene præst.

I en anden situation kommer kvinden fra et papirløst forhold, med kærlig mand og 3 børn. Finder en lidt mere spændende mand, der ligeledes kommer fra et langt forhold og netop har forladt en synderknust kæreste. De kan sagtens blive gift.

To kvinder der har været sammen i 10 år. De har det fantastisk sammen. Et forhold fuld af hengiven kærlighed. De kan under ingen omstændigheder blive gift. To mænd – tar’ du pis på mig?
Dét er begge præster enige om.

Min nisse ser ned på den slags. Bogen, der tager udgangspunkt i bronzealder etik mener, den slags skal straffes med døden. Det har folkekirken så blødt lidt op på. Men grundlaget står dog stadig ved magt. Spøgelset har talt. Hans zombie-søn er enig. Han har udtrykkeligt proklameret at alle de nye bud ikke går imod de gamle. Det gamle testamente står stadig ved magt.

Er det ikke på tide at nedlægge den latterlige institution, hvor man tager en gammel bog alt for seriøst.
Et lille hint burde jo være at den referer til dæmoner, enhjørninge, drager, talende æsler, mirakelmagere, talende slanger, hekse og trolde, gengangere, talende buske med ild og har helt forkert fat i de mest basale fakta: π = 3, jorden skabt på 6 dage, mennesket af jord, syndflod, Noas ark osv.

Det er sq da på tide at vi arkiverer skidtet sammen med Mein Kampf, Koranen, DF’s valgprogram og alle andre skidt skrevne, utroværdige propagandaeventyr. Eller i det mindste behandle det på lige fod med  tarot kort, krystalhealing, hømopati, astrologi og al anden hokus pokus.

Kirken som institution skulle ikke have noget som helst at sige i det offentlige rum.
Hvordan bronzealder mennesker mente man bør leve sit liv er ret så irrelevant for det danske samfund anno 2011.