Friturestegte græshopper, stegte edderkopper og levende larver, kan få maven til at vende sig hos mange. Det er klamt og ulækkert. Rå sæl-lever, fårehjerne eller snegle hører heller ikke just til i delikatesse afdelingen i den lokale Føtex. Hvorfor egentlig ikke? I delikatessen finder vi ofte råt oksekød (tartar), saltet og tørret fedt (spegepølser bl.a.) og gæret druesaft (i form af vin). Flæskesvær smager herligt. Men helt ærligt, hvem kunne så finde på at spise huden fra et dyr der dagen lang vader rundt i dets egne ekskrementer? Det hjælper måske lidt på tanken at huden først er blevet nænsomt barberet ved hjælp af ild, så de lange stride hår er væk, inden det skæres i strimler og steges i eget fedt.
Det er også spøjst at tænke på hvordan visse ting kunne være opstået. Det har formentlig været nogle sølle udsultede stakler, der sidst på vinteren har åbnet den sidste sæk med byg, kun for at kunne konstatere at det havde stået lidt for fugtigt og nu var begyndt at lugte underligt. Nødtvunget havde de været nødt til at indtage det afskyelige stads, hvorefter de straks havde kunne fornemme en opløftet stemning, frigørelse af hæmninger og en klar forbedring af gamle slidte vittigheder – efterfulgt at en brav omgang opkast og tømmermænd. Øllet var kommet for at blive. Det samme gælder vinen og gamle klamme gærede druer.
I kategorien ’ekstra klam’ har vi så endnu en lækkerbisken. Mælk opbevaret i beholdere af div. husdyr skind eller oppustede indvolde, er tilfældigvis koaguleret og man har fundet ud af at det forlænger holdbarheden. Smart, når nu man ikke lige har remedierne til at opfinde et køleskab. Senere har man fundet ud af at raffinere denne primitive ost, i alle former for afskygninger: med eller uden skimmelsvamp; hård som parmesan, eller blød som brie; skærbar, smørbar eller bare sådan. Flere år skal nogle af disse levende væsner inkubere for at nå den helt rigtige grad af ’fy for pokker’.
Min pointe er egentlig ikke at alle disse ting er ’super klammo’, men blot den at vi spiser alle de klamme ting vi er vokset op med. Det smager jo godt. Men hvad med alt det vi går glip af? Stegte græshopper kunne jo vise sig at være mere lækkert end flæskesvær. Rå fisk kunne vise sig at smage skønt sammen med tang og kolde ris. Kogt kat eller velhængt hund kunne være mere indbydende end de store mørke godmodige øjne en sund dansk kalv kan sende dig.
Vi ville måske også få et andet syn på edderkopper, hvis vi tænkte på friture hver gang der kom en af de små sorte sataner nonchalant spankulerende hen over stuegulvet midt under ’Spise med Price’. Vi kunne måske få udryddet de satans dræbersnegle pga. rovdrift, lige som de klamme, men særdeles velsmagende, ål nu er ved at uddø. Måske går vi glip af en kulinarisk oplevelse. Jeg siger ikke at du skal gå ud og nakke naboens kælne kat, selv om det er fristende når den af og til skider i juniors sandkasse. Men tanken er da god nok. Grillstegt mus eller tørre hamster kunne da sagtens friste mig, på trods af at jeg synes det er noget af det mest nuttede evolutionen hidtil har begået.
Kære kok, du som er i køkkenet
Hemmeligt blive dit navn
Komme din ret
Ske din vilje
Som i køkkenet, således også på bordet
Giv os i dag noget andet end brød
Og forlad os vores forbehold
Så også vi vil lade os inspirere
Og led os så ind i fristelse
Men fri os helst fra maveonde
Fordi det beriger os med åbenhed
Amen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar