mandag den 20. juni 2011

Ret, men også rigtigt?

Grundloven af 5. juni 1953, § 77:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”


Ytringsfrihed – puha for en underlig størrelse. Utroligt at Muhammed-tegningerne blev ophøjet som noget stort i ytringsfrihedens navn. Kunstnerne, Jyllandsposten, visse politikere og racister generelt så det som vores grundlovssikrede ret, respektløst at svine en anden kultur til. Jeg sympatiserer på ingen måde med islam, islamister eller andre religiøse fanatikere. Lige så lidt som jeg sympatiserer med den danske folkekirke, katolikker eller andre religiøse holdninger. Jeg går gerne i klinch med dem og deres tåbelige forestillinger. Men, det var jo ikke det tegningerne gjorde. Tegningerne forholdt sig ikke til det grundlæggende – holdningerne, overbevisningerne og deres manglende grundlag. De gik efter manden i stedet for bolden. Det var en svinsk tackling. Inden for reglerne, bevares, men en svinsk tackling ikke des mindre. Men her har vi problemet.
I rollespilsverdenen, nærmere betegnet i Dungeons & Dragons, opererer man med livsanskuelser. Man kan være Lawfull/Good, der betyder man vil det gode og man operer inden for reglerne. Chaotic/Good betyder at man kæmper det godes sag, uden de store hensyn til gængse regler og normer. – I den anden ende finder man Chaotic/Evil, der med vold og magt kun søger at fremme egen sag, mens Lawfull/Evil er dem der vel nok følger reglerne, men uden hensyn til reglernes intentioner og hensigt. Dvs, man følger reglerne på en sådan måde at man altid udnytter dem til egen fordel, uden nogen former for hensyn til andre end én selv eller til lovenes hensigt og formål.
Når så ytringsfriheden liver brugt til at fornærme, støde, udstille og tilsvine, er man i sin gode ret til at gøre det. Og dog – for er almindelig pli ikke almengyldig? Åbenbart ikke. Der er ingen skrevne regler omkring almindelig god opførsel. Det står dig frit for at være et gement røvhul. Og dét er der en del der benytter sig af. Det paradoksale er at de ofte er utrolige selvhøjtidelige og skinhellige omkring det. ”Jeg er i min gode ret til at…… [være et dumt svin]”.
Ja. Som en ven engang i en debat påpegede: ”Der står ingen steder i ludo-reglerne at jeg ikke må stille mig op på bordet og skide på brættet.- det behøver der heller ikke. Det er almindelig pli og sund fornuft.” Ifølge ludo-reglerne er der intet der forbyder fækalier på brættet – men hvis du udnytter det ’hul’ i reglerne går der nok ikke længe før der ikke er nogen der gider spille med dig længere.
Ligeledes kan du med ytringsfriheden i hånden, gå ind til nærmeste rockerborg og svine en tilfældig rygmærkebeklædt stodder til. Du er i din gode ret. Ret betyder bare ikke nødvendigvis klogt.
Hele pointen med Muhammed-tegningerne druknede i ytringsfrihedsdebatten. At militante muslimer udgør en reel trussel, at islamistiske stater på det groveste undertrykker og nedgør kvinder, at den religiøse ignorance blokerer for rettigheder og frihed. Den side af sagen gik tabt. Ved at søge konfrontationen gik vi glip af de vigtige spørgsmål. Det hele blev en kamp om formen, paragrafferne – frem for hensigt og indhold.
Det paradoksale er så at ”ytringsfriheds-forkæmperne” kort efter bruger deres ret til at fremsætte forslag om at indskrænke andres ret til selv at vælge hvad de vil høre på: tv-stationer skulle forbydes. Aviser og radio skulle kontrolleres.
Det tyder på at de ser på regler og love som blot det: regler og love. De har ikke forstået hensigten med de love. Meningen bag er åbenbart sagen uvedkommende.
Når de går i struben på kritiske eksperter og forsøger at lukke munden på kritikerne i stedet for at imødegå, debattere og forsvare, viser det blot at de ikke har forstået noget som helst. Fejt. Respektløst. Hyklerisk. Og sidst men ikke mindst: Udemokratisk.
Det er folk der lader hånt om andres liv og holdninger. Folk der kun kan se værdien i at andre har ret til at ytre sig, hvis de er enige. Men det er i debatten vi kan lære noget. Det er når vi bliver modsagt at vi udvikler os og bliver klogere. Men når nu man står for ignorance, intolerance og har patent på 'sandheden' er ytringsfrihed blot et våben. Sjovt nok er der her noget de to parter er enige om: "Luk munden på kritikerne så vi kan beholde vores primitive verdensanskuelse i fred."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar